(tegnet af Viggo Sørensen)
I Jysk Ordbog anvendes en relativt grov lydskrift, baseret på rigsmålets ortografi og dansk lydskrifttradition. Der anvendes kun et enkelt tegn r til at dække en hel række r´lyd, som (på ikke fuldt belyst måde) har varieret med sted, tid og position i stavelsen. Tilsvarende gengives en række a´ og å´lyd blot med a hhv. å.
Af særlige lydtegn anvendes følgende:
ß ("blødt b", "spansk b"; udtales som en mellemting mellem b og w ; jf. K 4.3 med kommentar)
ch (udtales som tysk ´ch (fx Bach, ich ; jf. K 4.2 med kommentar)
Û ("blødt d"; udtales som ´d i rigsmålets blad ; jf. K 4.0 og K 4.1 med kommentarer)
É (udtales som en mellemting mellem den pågældende dialekts e og æ )
è (udtales som ´è i rigsmålets komme )
© ("blødt g"; udtales som ´g i ældre rigsmåls bage, kroge ; jf. K 4.2 med kommentar)
í (i´lyd med efterklang af konsonant; den vekslende udtale fremgår af K 2.1 med kommentar)
Í (j´lyd med efterklang af konsonant mv.; udtalen fremgår af K 2.2 med kommentar)
¬ ("palataliseret l"; udtales omtrent som l med en svag efterklang af j ; jf. K 4.6 og K 4.7 med kommentarer)
Ï ("tykt l"; udtales som engelsk ´ll i will ; jf. K 4.8 med kommentar)
ñ ("palataliseret n"; udtales omtrent som n med en svag efterklang af j ; jf. K 4.4 og K 4.5 med kommentarer)
µ (udtales som ´ng i rigsmålets seng )
ò (udtales som en mellemting mellem den pågældende dialekts o og å )
ú (u´lyd med efterklang af konsonant; den vekslende udtale fremgår af K 2.1 med kommentar)
tj ("palatalt t"; udtales som engelsk ch´ i Churchill )
w (udtales i starten af en stavelse som engelsk w i was ; jf. K 3.1 og K 3.2 med kommentarer; udtales i slutningen af en stavelse som ´v i rigsmålets lovlig )
Ú (w´lyd med efterklang af konsonant mv.; udtalen fremgår af K 2.2 med kommentar)
ë (y´lyd med efterklang af konsonant; den vekslende udtale fremgår af K 2.1 med kommentar)
Ò (udtales som en mellemting mellem den pågældende dialekts ø og ö )
Hertil kommer følgende tegn for længde´, stød´, accentforhold mv.:
· (hævet punktum; angiver længde på den foregående lyd, som i rigsmålets ba·Ûè = bade; men i de fleste jyske dialekter kan også en konsonant være lang, fx dræµ· = drenge, jf. K 1.3, K 1.5, K 1.7)
÷ (kort streg på linjen; angiver forlængelse af foregående kortvokal, fx vendsysselsk ske÷n = skinne; jf. K 1.3, K 1.4, K 1.5, K 1.7, K 1.8)
¶ (hævet komma; angiver stød på forudgående konsonant el. diftongkomponent, som i rigsmålets fæm¶ = 5, vaj¶ = vej; desuden på forlænget kortvokal af ovennævnte art, fx vendsysselsk se¶l (vsa. sel¶ ) = sild; jf. K 1.1, K 1.2)
¿ (hævet semikolon; angiver stød på forudgående langvokal, fx rigsmålets so¿l ; jf. K 1.1)
§ (hævet dobbeltkomma; angiver (vestjysk) stød på kortvokal el. konsonant, fx vestjysk dre§k = drikke, hiñ§t = hente; jf. K 1.4, K 1.6)
¡ ("hovedtryk"; angiver stærktryk på den følgende stavelse, fx rigsmålets ¡ka·©è = kage)
ª ("bitryk"; angiver halvstærkt tryk på den følgende stavelse, fx rigsmålets ¡branªbi¿l = brandbil)
® ("svagtryk"; angiver (uventet) svagt tryk på den følgende stavelse, fx sydøstjysk ¡far·®brè = farbror, thybomål ¡daw·lè®stòw = dagligstue)
Á ("vinkel"; angiver tonal accent 2 på den følgende stavelse, fx alsisk Áhu·s = huse _ modsat ubetegnet tonal accent 1, fx hu·s = hus; jf. kommentar til K 1.1).
ç ("nasalkrølle"; angiver at den foregående vokal udtales med en næse´bilyd (som kendt fra fransk), fx håç¿j = hånd, MØJy´S; jf. K 4.4 og K 4.5 med kommentarer).
Du kan få en mere systematisk og detaljeret redegørelse for lydskriften og de underliggende (fonetiske, fonematiske og morfofonematiske) principper via linket her.
| acc.2 | (tonal) accent 2 (jf. kommentar til K 1.1) |
| adj. | adjektiv (tillægsord); adjektivisk (brugt som tillægsord) |
| adv. | adverbium (biord); adverbielt (brugt som biord) |
| afledn.end. | afledningsendelse (suffiks, fx -er, -ing) |
| agensbetegnelse | subst. på -er, afledt af el. beslægtet med verb.; som betegnelse for den, der regelmæssigt (evt. professionelt) udfører den pågældende handling, eller den genstand, hvormed handlingen udføres; fx slagter, omløber (= ko, som løber om, dvs. ikke bliver planmæssigt drægtig), trøster (om mellemmad, brændevinsflaske, sut etc.) |
| akkusativ´dativ | kasusform af pron. (fx ham, hende) |
| alm. | almindelig; almindeligvis; almindelighed |
| art. | artikel, artikler (fx tryksvagt en, den) |
| attributiv(t) | (om adj. el. pron.) foran og knyttet til et subst. (fx den syge ko, min egen hat) |
| bd. | bind |
| beg. | begyndelse(n) |
| bf. | bestemt form af subst. el. adj. (fx huset, æ hus, firserne, æ firsere, det store hus, de gamle huse) |
| bl.a. | blandt andet |
| ca. | cirka |
| dativ | kasusform af subst. (især i faste forb., fx i søvne) |
| ´dde´bøjning | verbalbøjning, hvor præt.´endelsen korresponderer med gammeldansk ´dde; forekommer ved verb., der i rigsmålet har slutlydende ´Û (blødt d) eller vokal; endelsen kan i nuværende dialekt høres som en forlængelse af dialektens slutlydende j (se fx £bløde); udtalen fremgår af den enkelte artikel |
| ´de´bøjning | verbalbøjning, hvor præt.´endelsen korresponderer med gammeldansk ´de; forekommer normalt kun ved verber med slutlydende ´l, ´n, ´r; endelsen høres i nuværende dialekt højst som en forlængelse af verbets slutkonsonant eller (ved slutlydende ´l og ´n) som en j´agtig efterklang (palatalisering) af l og n, jf. lydene ¬ og ñ; (se fx drille, Ìende, Çfare); udtalen fremgår af den enkelte artikel |
| do. | ditto, samme form som foregående |
| d.s. | det samme, den samme betydning |
| dvs. | det vil sige |
| ´e | endelse i pluralis, med udtale som angivet på K 6.4 |
| ´ede´bøjning | verbalbøjning, hvor præt.´endelsen korresponderer med rigsmålets ´ede og udtales som dialektens ´et i overensstemmelse med K 6.1 (se fx brække) |
| efterflg. | efterfølgende |
| egl. | egentlig |
| el. | eller |
| ´en | bestemthedsendelse for subst. af fem. el. fk.; med udtale som angivet på K 7.2 og med ændringer i ordets grundform som angivet i kommentarerne til K 7.2 samt K 1.3 _ K 1.9 |
| ´¶en | se ´¶ (i slutningen af denne liste) |
| ´er | slutstavelse i substantiv (fx ager, bager), el. endelse i præs. el. plur.; med udtale som angivet på K 6.2 (ved præs. el. plur. af ord på ´er, ´re dog K 6.3) og med ændringer i ordets grundform som angivet i kommentarerne til K 6.2 samt K 1.3 _ K 1.9 |
| ´¶er | se ´¶ (i slutningen af denne liste) |
| ´et | 1) bestemthedsendelse (i neutr.); med udtale som angivet på K 7.3 og med ændringer i ordets grundform som angivet i kommentarerne til K 7.3 samt K 1.3 _ K 1.9 |
| 2) endelse i præt. el. ptc.; med udtale som angivet på K 6.1 (for verb. på ´re tillige K 6.3) og med ændringer i ordets grundform som angivet i kommentarerne til K 6.1 samt K 1.3 _ K 1.9 | |
| ´¶et | se ´¶ (i slutningen af denne liste) |
| etc. | et cetera, osv. |
| evt. | eventuel(t) |
| f., ff. | og flg. side/spalte hhv. sider/spalter |
| fem. | femininum (hunkøn), genuskategori for subst.; bøjningskategori for enkelte pron. (se fx Ìden); som genuskategori for subst. signalerer forkortelsen desuden udtalen af bestemthedsendelsen (jf. K 7.2), med mindre andet er anført i artiklen |
| fig. | figur |
| fk. | fælleskøn, genuskategori for subst. (jf. K 7.1 og K 7.2); bøjningskategori for enkelte pron. (se fx. Ìden); som genuskategori for subst. signalerer forkortelsen desuden udtalen af bestemthedsendelsen (jf. K 7.2), med mindre andet er anført i artiklen |
| flg. | følgende |
| forb. | forbindelse(r) |
| forlyd | konsonant i stillingen foran vokal (i samme stavelse), fx v- i vag, vind (ren forlyd), el. i svag, kvist (dækket forlyd), jf. K 3.1 |
| forstav. | (tryksvag) forstavelse (præfiks, fx be-, ge-) |
| forstærkende form | forstærkende form af adj., fx en slemme dreng = en rigtig slem dreng |
| forældet | kun i kilder før ca. 1860 |
| frisisk | med mindre andet anføres, er formen citeret efter WbFryske. |
| fx | for eksempel |
| gammeldansk | dansk ca. 1100´1500; formen er i alm. citeret efter ODS. |
| genitiv | ejefald, kasusform af subst. el. pron. (fx mandens, hans) |
| H | herred (sammenskrevet med foranstående herredsnavn) |
| hhv. | henholdsvis |
| hollandsk | med mindre andet anføres, er formen citeret efter vanDale. |
| iflg. | ifølge |
| ill. | illustration |
| imp. | imperativ (bydemåde af verb.) |
| indirekte objekt | hensynsled |
| inf. | infinitiv (navnemåde af verb.) |
| inkl. | inklusive, indbefattet |
| interj. | interjektion (udråbsord) |
| jf. | jævnfør |
| Jyll | Jylland |
| kn. | kvindenavn |
| komp. | komparativ (højere grad af adj. el. adv.) |
| konj. | konjunktion (bindeord) |
| konjunktiv | ønskemåde af verb. (fx kongen leve) |
| 1.led, 2.led | første, hhv. andet (sidste) led af komplekst ord, fx ord med tryksvag forstav. (som be¡tale) og samdannede ord (som bar·benet) |
| lign. | lignende |
| litt. | litteratur; litterær |
| ´M | mellemste/midterste del (af vist el. forud nævnt område) |
| mask. | maskulinum (hankøn), genuskategori for subst.; bøjningskategori for enkelte pron. (se fx Ìden); som genuskategori for subst. signalerer forkortelsen desuden udtalen af bestemthedsendelsen (jf. K 7.2), med mindre andet er anført i artiklen |
| m.fl. | med flere |
| mhp. | med henblik på |
| mht. | med hensyn til |
| middelnedertysk | nordtysk, "plattysk" i perioden 1200-1600; med mindre andet anføres, er formen citeret efter Lasch. eller ODS. |
| m.m. | med mere |
| mn. | mandsnavn |
| ms., mss. | manuskript hhv. manuskripter |
| mv. | med videre |
| ndf. | nedenfor |
| nedertysk | nordtysk, "plattysk" i perioden 1600-; med mindre andet anføres, er formen citeret efter Mensing.Wb. eller ODS. |
| neutr. | neutrum (intetkøn), genuskategori for subst.; bøjningskategori for enkelte pron. (se fx Ìden); bøjningskategori for adj. (jf. K 7.4); som genuskategori for subst. signalerer forkortelsen desuden udtalen af bestemthedsendelsen (jf. K 7.3), med mindre andet er anført i artiklen |
| N | Nørre (sammenskrevet med efterf. stedn.) |
| ´N | nordlige del (af vist el. forud nævnt område) |
| nominativ | grundform af subst. el. pron. (anvendt som subjekt) |
| norsk (dialekt) | med mindre andet anføres, er formen citeret efter NoOrdb. |
| nr. | nummer |
| num. | numerale (talord) |
| objekt | genstandsled |
| obj.prædikat | omsagnsled til genstandsled (fx: det gjorde hende ked af det; de kaldte ham Mads Fummelfinger) |
| olddansk | dansk før ca. 1100 |
| opr. | oprindelse; oprindelig |
| osv. | og så videre |
| ovf. | ovenfor |
| pga. | på grund af |
| pkt. | punkt i artikel (angivet ved nummer el. bogstav) |
| plur. | pluralis (flertal) |
| pron. | pronomen (stedord) |
| propr. | proprium (egennavn) |
| proverbum | ord, der fungerer som verb. i en sætning, men hvis indhold kun forstås af sammenhængen el. situationen; enten fordi verbet genoptager et tidligere brugt verb. (fx hun keder sig, og det gør jeg også; sulte tror jeg nu ikke de gjorde), eller fordi meningen først udfoldes af efterflg. objekt el. præp.led (fx du har sådant hastværk; vi havde brug for flere tjenestefolk) |
| prædikat | omsagnsled til grundled (fx han er syg; hun er en gæv pige) |
| prædikativ(t) | (om adj. el. pron.) brugt som prædikat (fx han er syg; den hat er min) |
| præp. | præposition (forholdsord) |
| præp.objekt | styrelse i præpositionsled, der indholdsmæssigt fungerer som objekt for fast forb. af verb. + præp., fx vi ventede på ham |
| præs. | præsens (nutid) |
| præs.ptc. | præsens participium (nutids tillægsmåde) |
| præt. | præteritum (datid) |
| ptc. | præteritum participium (datids tillægsmåde) |
| red. | redaktør, redigeret, redaktion |
| refleksiv | tilbagevisende (om sidste pron. i forb. som jeg slog mig, hun skyndte sig) |
| rigsmål | dansk rigssprogsnorm som fastlagt i ODS. og siden NDO. |
| = rigsm. | med samme betydning som i nutidigt rigsmål (jf. NDO.) |
| S | Sønder (sammenskrevet med efterflg. stedn.) |
| s. | side |
| ´S | den sydlige del (af vist el. forud nævnt område) |
| s.d. | se denne; se dette; se disse |
| Sg | sogn (sammenskrevet med foranstående sognenavn) |
| sing. | singularis (ental) |
| sj. | sjælden(t) |
| slutn. | slutning(en) |
| sml. | sammenlign |
| sms. | sammensætning(er) |
| 1.sms.led 2.sms.led |
første led af sammensat ord andet (sidste) led af sammensat ord |
| spec. |
speciel(t) |
| spor. | sporadisk |
| spor. (afhjemlet) | om afhjemling af ord, udtaler, betydninger etc., der er så sparsomt afhjemlet, at de ikke med sikkerhed kan betragtes som ægte dialektale |
| spredt (afhjemlet) | om afhjemling af ord, udtaler, betydninger etc., der er relativt velafhjemlet i det pågældende område, men næppe er alm. brugt i dialekten |
| stedn. | stednavn |
| stof´neutr. | stofneutrum; genuskategori for subst., der betegner noget stofligt, ikke´tælleligt, hvortil der henvises med neutr. (fx det jord); jf. Ord&Sag.2001.6ff.; forkortelsen signalerer desuden udtalen af bestemthedsendelsen (jf. K 7.3), med mindre andet er anført i artiklen |
| stof´plur. | stofpluralis; genuskategori for subst., der betegner noget stofligt, ikke´tælleligt, hvortil der henvises med plur. (fx om fløde: de er tykke); jf. Ord&Sag.2001.6ff. |
| stærk bøjning | verbalbøjning, hvor præt. ikke dannes ved hjælp af endelse, men alene ved (opr.) vokalskifte (som rigsmålets skrive med præt. skrev); se fx bage |
| subjekt | grundled |
| subst. | substantiv(er) (navneord); substantivisk (brugt som navneord) |
| sup. | superlativ (højeste grad af adj. el. adv.) |
| svag bøjning | verbalbøjning, hvor præt. dannes ved hjælp af en endelse (som ved slutlydende ´l og ´n kan være reduceret til en j´agtig efterklang, til forlængelse af stammens slutlydende konsonant eller helt være svundet); fællesbetegnelse for ´de´bøjning, ´dde´bøjning, ´ede´bøjning og ´te´bøjning |
| svensk | svensk ca. 1500–; med mindre andet anføres, er formen citeret efter SAOB. |
| svensk dialekt | med mindre andet anføres, er formen citeret efter Rietz. |
| gammelsvensk | svensk ca. 1200-1500; med mindre andet anføres, er formen citeret efter SAOB |
| sætnings-adv. | adverbium, der modificerer hele sætningens betydning (og ikke kun betydningen af et verb., et adj. el. lign.); fx ikke / næppe, der vender helt op og ned på indholdet i sætningen han nåede ikke / næppe hjem i går aftes (hvorimod adv. i aftes blot specificerer tidspunktet for aktiviteten nåede hjem); sætnings-adv. er normalt placeret direkte efter subjekt + (finit) vb. |
| ´t. | ´tallet (til betegnelse af århundrede) |
| talemåde | fast formulering, som i billedlig form udtrykker "folkelig visdom"; undertiden (qua ordsprog) af speciel stilistisk el. rytmisk karakter |
| ´te´bøjning | verbalbøjning, hvor præt.´endelsen korresponderer med gammeldansk og rigsmålets ´te og i dialekten udtales ´t (se fx bage), med mindre endelsen er smeltet sammen med et slutlydende ´t (se fx Çfæste) |
| tidl. | tidligere |
| top. | topografisk; indleder en efterflg. lokalitets angivelse, der enten er en af ordbogens områdeangivelser (med link til kort), eller et top. nr. efterfulgt af sogne´ og/eller herredsnavn (det sidste med link til kort) + områdeangivelse (med link til kort); den topografiske nummerering følger Topografisk ordning af Danmarks egne, udg. af Dansk Folkemindesamling (1967) |
| tæt afhjemlet | (kun anvendt i forb. med udbredelseskort:) om afhjemling af ord, udtaler, betydninger etc., der er velafhjemlet i det pågældende område og synes alm. brugt i dialekten |
| ubf. | ubestemt form (af subst. el. adj., fx et hus, en stor høst) |
| udg. | udgave; udgiver; udgivet |
| udlyd | vokal el. konsonant, der står sidst i et ord, fx -o i so, el. -nd-lyden i vand |
| u.end. | uden endelse |
| undt. | undtagen; undtagelse |
| u.å. | uden årstal |
| V | Vest (sammenskrevet med efterflg. stedn.) |
| ´V | den vestlige del (af vist el. forud nævnt område) |
| vbs. | verbalsubstantiv, dvs. subst. dannet ved afledning af et verb., fx råben og skrigen |
| vedr. | vedrørende |
| verb. | verbum/verber (udsagnsord) |
| vestnordisk | "oldislandsk", sproget i Island og Vestnorge ca. 900´1500; med mindre andet anføres, er formen citeret efter Fritzner.OGN. |
| vha. | ved hjælp af |
| vsa. | ved siden af |
| ældre dansk | dansk ca. 1500´1800; med mindre andet anføres, er formen citeret efter Kalkar. |
| ældre kilder |
kilder frem til ca. 1860 |
| ældre rigsmål |
dansk rigsmål ca. 1700-1900; formen er i alm. citeret efter ODS. |
| Ø | Øst (sammenskrevet med efterfølgende stedn.) |
| ´Ø | den østlige del (af vist el. forud nævnt område) |
| årg. | årgang |
| årh. | århundrede |
| · | (hævet punktum, i opslagsform:) ordet er toleddet og bærer hovedtryk på 1. led, bitryk på 2. led (i Nordvestjylland og Sønderjylland dog ligeså ofte hovedtryk på begge led); afvigelser fra denne trykfordeling anføres særskilt; når der ikke redegøres for udtale, udtales hvert ordled som i usammensat form (evt. med et ´s´ indskudt mellem de to led, fx aftens·vand) |
| ¡ | (i opslagsform:) ordets hovedtryk ligger på den flg. stavelse (som ikke er ordets første); hvis stavelsen/stavelserne før trykstregen er et selvstændigt ord el. en forstavelse, må oplysninger om udtalen søges under det pågældende ord/forled; optræder der efter trykstregen et selvstændigt ord, redegøres der kun for udtalen, hvis den afviger fra ordets normale udtale |
| ´¶ | ved bøjning tilføjes der stød i grundformen (på nærmest forudgående lange vokal el. stemte konsonant); under byde, komme angiver ´¶er således, at præs. udtales by¿è hhv. kom¶è(r); under glemme angiver ´¶t, at ptc. udtales glæm¶t |
| $ | (foran stedn.:) punktoptegnelse, der omfatter en væsentlig del af den pågældende dialekts ordforråd (som regel i lydskrift); jf. kilder med link fra stedn. til kort, der viser punktoptegnelsens placering |
| * | 1) (foran lydform:) lydskriften er grov el. usikker, eller der er optegnet i normaliseret ortografi |
| 2) (foran lokalitet el. kildeforkortelse:) ordet, formen el. betydningen er kun optegnet det anførte sted (+ højst et par andre, ligeledes anførte lokaliteter el. kilder) | |
| 3) (foran form, der anføres inden for kantet parentes:) konstrueret form | |
| < | afledt af, udviklet på grundlag af (ét el. flere ord mv., anført umiddelbart efter og medtaget i JO); indlånt fra (et sprog, en dialekt el. lign., anført umiddelbart efter; derpå følger formen i det långivende sprog, hvis den afviger fra JOs opslagsform; fx < fransk approche (= kommen, nærmen-sig)) |
| > | udviklet til |
| / | 1) (mellem lydformer, bøjningsendelser og genuskategorier:) de pågældende former etc. anvendes som alternativer efter et mønster anskueliggjort på de(t) kort (K 1.1 ´ K 7.4), der henvises til umiddelbart efter |
| 2) (mellem enkeltord el. ordforbindelser:) de pågældende formuleringer (af faste dialektale udtryk, af oversættelser til rigsmål mv.) er varianter el. alternativer; når variationen vedrører enkeltord, står de pågældende enkeltord tæt sammenrykket omkring skråstregen (fx under/i apros = under kommando); indgår der flere ord i ét eller flere af alternativerne, er skråstregen omgivet af mellemrum (fx kunne flytte sig / sine skanker = være hurtig (til løb, arbejde mv. ...)) | |
| 3) (i citat, kursivisk anført:) linjeskift i digt; normalt kun noteret, hvor rytmiske hensyn el. rimstilling kan tænkes at påvirke et ords form el. udtale | |
| » | = se; henvisning til anden artikel, hvor nærmere oplysning om pågældende ord gives, eller hvor citat belyser ordets brug |
| , | komma mellem 2 el. flere udtaleformer angiver, at formerne forekommer side om side i pågældende område |
| [ ] | parentes indeholdende oplysninger om ordets oprindelse, udbredelse, synonymer etc. |
| [ ] | parentes indeholdende oplysninger om den pågældende betydnings el. ordforbindelses oprindelse, udbredelse, synonymer etc. |
| _ | (tankestreg; på udtalekort:) skilletegn mellem præt.´ og ptc.´form af samme verb.; modsvares i ordbogsteksten af et "hhv." |
| - | (bindestreg; i opslagsformer etc.:) skilletegn mellem de enkelte led af en juxtaposition (dvs. sms. i videre forstand, fx a-elsker-dig, brede-mette) |