bræk·jord
brække·gal| bræk·jord | brække·gal |
Se også bræk (subst.)
verb. _ el. (i passiv) brækkes (i betydning 1 og 16). _ bræk/bræ÷k/bræ§k/Ábræ(÷)k (K 1.4) alm.; brɧk NVJy. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; bræ§è Sall (DF.XV.33). _ præt. og ptc.: a) ede´bøjning: ´et (K 6.1) alm.Ì; stedvis dog vsa. te´bøjning hhv. stærk bøjning (se ndf.). _ b) te´bøjning: bråt $NSamsø; bra·t SønJy´NØ; Ábra·t hhv. bra·t $Løjt; Ábrå·t hhv. bråt NybølH (Sundeved); bråt Tønder; (ptc.) brå·t KærH (SønJy). _ c) stærk bøjning: brak hhv. brokèn/bro§kèn (K 1.4) spor. i Nordjy, MØJy, SØJy og SønJy´NØ; bråk hhv. bro§kèn spor. i HardsÇ og SVJy; (præt.) bråk $Bov. _ passiv: brækès spor. i MØJy og SønJy; (præt.) brækèst spor. i Vends; (ptc.) brækètès $Hostrup.
\ Ìptc. også brækèn $Anholt, $Tved; Çdog brå§kèn HindH.
[jf. Çbryde]
A. med objekt.
1) = knække, bryde [alm. (± SSlesv)]
1.1) i alm. han wa næsten ¡we¶ å ¡brɧk è ¡fòrk ¡fuèr å fo èn ¡òp = han var næsten ved at brække forken for at få den op (dvs. få et meget stort neg op på kornlæsset). Thy. han bræ§kèr æ da¿r = han brækker døren (dvs. bryder den op, slår den ind). $Agger. (talemåde, med varianter:) den, der brækker ben efter marv, vil brække døre efter kone = den, der under spisning knækker et ben (fra det tilberedte dyr) for at få marven, vil "gå gennem ild og vand" for at få fat på en kvinde. FestskrSkautrup.353. (vejrregel:) Matis, han ska anten bræk is, æssen ska han læg horer o = Mathias (dvs. 24. februar) skal enten brække is, eller han skal lægge hårdere på (dvs. der vil komme enten tø el. hårdere frost). Bov.152. \ (spec.) = bryde strandede skibe, vrag i stykker [spor. langs vestkysten af Thy og Hards, desuden $Anholt] dær ku kom ¡sto·r støkèr ¡wra© i ¡låñ¶, mæn ¨ ¡de blew ¡brækèn ¡op te ¡pe·ñªbræñ· = der kunne komme store stykker vrag i land, men det blev brækket op (dvs. det brækkede man) til pindebrænde. $Anholt. (som vbs.:) di æ we æ haw¶ te bræ§kèn = de er ved havet til brækken, dvs. for at brække vrag i stykker. AggerSg (Thy; F.). (han skaffede sig omkring år 1800) en betydelig formue ved ¨ "brækning" af strandede skibe. HusbyKlit.IX.50. \ (ptc., anvendt som adj.:) af·brækket. en afbrukken kroget Gren. *Hards (PKMadsen.Opt.). *HostrupD.II.2.111.
1.2) om lemmer. han brak hans bi¶èn (= brækkede benet). Mors. fo æn bi¶n bro§kèn = få et ben brækket (dvs. brække benet). Skyum.Mors.I.151. (talemåde, med variant:) "Det havde været værre, om han havde brækket Arme og Ben", sagde Konen, da hendes Mand havde brækket sin Hals. KThuborg.Harboøre.309. \ (ed:) djævelen/fanden/drolen brække´me (el. lign.) [spredt afhjemlet] de gjø a Dæwlen brækk mæ itt = det gør jeg djævelen brække mig ikke. PJæger.G.30. \ overført, i faste forb.: det/frosten brækker halsen (el. lign.) = det fryser pludseligt el. hårdt [spor. i SØJy og SønJy´N] æ fröst bræ§kèr si hals, når frosten begynder for pludselig og hårdt. SØJy (F.). _ brækkes fingre = en kraftprøve [spor. i MØJy] brækkes fingre, om en styrkeprøve mellem to, der med fingrene flettet i hinanden prøver at få modparten til at give efter. HoulbjergH.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = pløje (jord, hede mv.) første gang; begynde at dyrke (jorden) [Nordjy, MVJy, Ommers´NØ, SVJy og VSønJy´NV, spredt i størstedelen af Midtjy´Ø og i ØSønJy´S, spor. i øvrige Jyll; se kort 1]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
en gammel Græsmark bliver "brækket" ligesom Heden. Vends. (med to heste) gik det rask fremad med at faa Heden "brækket" og faa Mergel paakørt. RibeAmt.1930.582. ¡dæm· ¡fænèr ¡dæm· ha mi ¡fa¿r jo ªbræ§kèt (= de »fenner har min far jo brækket), dvs. dyrket op. $Vodder. \ brække ¡op = d.s. [jf. betydning 16 og 25.1; Hards (±N og ´V), SVJy´N, spor. i øvrige Jyll; se kort 2]
 | Tæt afhjemlet |
(de) tog fat paa at "brække Jorden op" ¨ (dvs.) med svære Plove, som Regel forspændt Stude pløjede man gennem de gamle Lyngmarker efter i Forvejen at have afbrændt Lyngen. ØH.1936.64. (han) hår tawen fat o o bræk Hie o Kja·r åp = har taget fat på at brække hede og kær op. HPHansen.LF.40. (spec.:) bræk æn fo åp = pløje en fure. Sundeved (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = dele en (lang) ager i to (under pløjning); især i forb. brække ¡af/¡over [spor. afhjemlet] hvis der var en naturlig forhindring i en ager, ¡så kuñ èn bræk èt ¡öw¶è (= så kunne man brække det over), dvs. pløje hver ende for sig. $Bjerre. \ (spec.:) brække græsset = slå det første skår (der skiller to mænds englodder; jf. rede·skå). *$Darum (F.I.499).
Forrige betydning - Næste betydning
4) = dele i småstykker; skille ad; smuldre [spredt afhjemlet] Di be¡jø·ntj no å bræk Brø¶j i Støtjer i dæ warm MjÉlk, der stu i to¶w LjÉrfae = de (dvs. tjenestefolkene på herregården) begyndte nu (ved morgenmåltidet) at brække brødet i stykker i den varme mælk, der stod i to lerfade. AEsp.GG.22. ¡de blÒw brÉkeÛ i ¡stø§kèr å lå ¡øw¶èr è ¡hi·l ¡boñ· = det (dvs. surdejen) blev brækket i stykker og lagt over hele bunden (af dejnetruget). Thy. dæn bløw gnæj¶èn mæl æ hen¶èr, sø¿n te al· æ kjanèr wa løsènt; så wa èn bræ§kè hælè brøt = den (dvs. massen af sammenspiret byg) blev gnedet mellem hænderne, sådan at alle kernerne blev løsnet, så var den brækket eller brudt. Skyum.Mors.I.198.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = male korn el. gryn groft på kværn [spor. i Nordjy, MØJy og SVJy] ka vi ¡li· fo ¡de ¡ko¿n ¡brækèt (= kan vi lige få kornet her brækket) ¨ det er navnlig Byg og Majs til Kyllinger og måske til Hestefoder. MØJy. en slags Byggryn ¨ kaldes brækket Gryn (jf. brække·gryn). *Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = gnave hul på hud, skind [spor. i Midtjy, Sydjy og SønJy´N] wa ¡kobèl·ªræmèn fo stram, ku ¡nakªpuÛèn "bræk" dæm i nakèn = var »kobbelremmen (i seletøjet) for stram, kunne nakkepuden brække dem i nakken (dvs. gnave sår i hestenes nakke). MØJy. Bringen (på en hest) brækket (af seletøjet) var en meget alvorlig Ting, der kunde koste en Karl hans Plads. MØJy. Hvo ær e sønd få Hejsten, den hå fåt brække Røgen å Seltøvet = hvor er det synd for hesten, den har fået brækket ryggen (dvs. fået gnavesår i nakken, ved manken) af seletøjet. Djurs.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = bryde hør [spor. i SØJy, SønJy´Ø og Fjolde] de va Áu·wèrèt ¡nåk te vi kuñ tæj å Ábræk èt = det (dvs. hørren) var udret (dvs. vejret) nok til, at vi kunne tage og bryde den. $Øsby. vi skal bræk ¡hö· (= hør) på Skagemaskinen. Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = bryde, kløve (bølger, vind). (om mole:) *$Læsø. (om læhegn:) *$Jelling.
Forrige betydning - Næste betydning
9) = afvalme (gavl mv.) [spor. afhjemlet] (spec.:) wi hòr ¡brokken ¡hjö·nt å ¡hukst = vi har brækket hjørnet af huset, dvs. bygget huset således, at der i grundplanen er et hjørne "skåret skråt af". AEsp.VO. \ (ptc., anvendt som adj.:) af·brækket = (af)valmet [spor. i Thy og ØSønJy´S] èn ¡awbrækè Áæ·ñ = en afbrækket Gavl. $Bov.
Forrige betydning - Næste betydning
10) = åbne, bryde forsegling. A tør ett brækk et! = jeg tør ikke åbne det (dvs. et brev, postbudet lige har afleveret). *Bjerre (ABerntsen.T.31). *Djurs (PoulAnd.P.47).
Forrige betydning - Næste betydning
11) = kaste op [spredt i SønJy, spor. i Vestjy] hañ ¡ståj mæ e ¡ho·j mo· èn ¡mu·è å Ábrækè = han stod med hovedet mod muren og kastede op. $Felsted. han bræ§kèt æwè la§tè å tach (= han kastede op over lægter og tag, dvs. over det hele), f.eks. i fuldskab. SønJy´V. (ptc.:) aabrække = færdig med at kaste op. Sall (RoslevFolkebl. 7/1 1927). _ (vbs.:) han ¡ha¶r èt mæ ¡Brækènd, ¡oldt va han fær ¡í sæ, komèr ¡åp e¡gjæn = han har det med (dvs. plages af) opkastning; alt, hvad han får i sig, kommer op igen. HostrupD.II.1.54. Så (dvs. hvis han blev læge el. »klog mand) kund han kurier fo (= kurere for) ¨ blegsot å gulsot å brækken. Thy. HPHansen.KF.I.47. \ brække sig = d.s. [alm. (i SønJy dog yngre form)] ¡de wa èt ¡få·lè ¡gi¬, ¡mæ¶ å mi ¡få¿è ¡vi ¡brækèt wos ¡tow¶ ¡goµ = det var et gevaldigt gilde, jeg og min fader kastede op to gange (for at kunne spise af al maden). $Gosmer. (talemåder, med varianter:) De go liig ap, sa Kååli, hâ lo å Røggi å brække sæ = det går lige op, sagde karlen, han lå på ryggen og brækkede sig. SSams. Vel du bræk dæ, så glem et å gåv = vil du brække dig, så glem ikke at gabe (dvs. at lukke munden op). AarbHards.1930.148. \ brække ¡(noget) op = d.s. da bræket han et hi¶el FaÛ Klomper åp = da kastede han et helt fad (suppe med) kødboller op. *MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
12) (overført) = annullere (aftale) [spor. i Vends og SønJy]
Forrige betydning - Næste betydning
13) (overført) = afslutte (faste) [jf. engelsk breakfast (= morgenmad)] få lidt sup o bræk faste med (= suppe til at afslutte "faste" med), dvs. til frokost. *KærH (SønJy). det første Mælk får Kalven te å bræk ¡fa·st (= for at bryde fasten). *$Aventoft.
Forrige betydning - Næste betydning
14) (overført) = udtale (noget) gebrokkent. så hå di da òl·tir læ¿r å brÉk nÒj· èpo fræmèÛ sprò© = så har de (dvs. de fiskere, der har sejlet på langfart) da altid lært at "brække" noget på fremmede sprog. *$Lild.
Forrige betydning - Næste betydning
15) (overført) = dele. bræk æn då·lèr öw¶èr = dele en daler (dvs. den, der skiller parterne i en handel). *Vestjy (F.). (med underforstået objekt:) "bræk å diel" i en Handel, mødes på halvvejen. *VoerH (MØJy).
B. uden objekt.
Forrige betydning - Næste betydning
16) = knække, gå i stykker. ¡ar¶mi ær ¡brækè = armen er brækket. Vends. war èt röÛ¶è åw gres heÏè anè teµ¶ i døj¶èt, så vi¬ tår¶èn bræk, ne¿è di bløw ta· = var der rødder af græs eller andet i dyndet, så ville tørvene brække, når de blev tørre. $Hundslund. Manè a è Kåw·rèµèr æ brækètès, di æ så skø·r = Mange af Tvebakkerne er brækket istykker, de er så skøre. HostrupD.II.1.54. di brækèr ¡a· i è ¡jo·è¡skæÏ = de (dvs. hegnspæle) knækker i »jordskellet. $Øsby. Áo¬ e Ágre·n æ ¡awªbrækè = alle grenene er knækket af. $Felsted. de brækèt ¡op i ÁskoÏè = det brækkede op i Flager ¨ om for stiv Jord, der pløjes. $Øsby. no brækèr ¡i¿sèn ¡åp = nu revner, bryder isen. $Tved. manne Oe ette brækket de gammel Soer op = mange år efter brød det gamle (skud)sår op igen. MØJy (JyUgeblad.II.64).
Forrige betydning - Næste betydning
17) = briste (om øjne hos døende). æ öw¶n brækè = (øjnene) brister, i døden. *$Aventoft.
Forrige betydning - Næste betydning
18) = brydes (om bølger) [spor. i NJy og Hards] sø¿èn brækèr på tri·è röwl = søen brydes på tredie revle. Vends. \ brække i¡gennem, brække ¡over = brydes kraftigt, "kamme over". (søerne) brækker i¡jæm¶mel (= igennem), dvs. krummer sig og falder ned med stor kraft. *AEsp.VO.IV.364. *HundborgH (Thy). \ (spec.:) folkene var brækkede over bord (= slået overbord af en brodsø). *Krist.Anholt.34.
Forrige betydning - Næste betydning
19) = komme frem; bryde frem, igennem.
19.1) om dag, dagslys [spor. i Midtjy´Ø] daw¶èn brækè ve fi·ti¶èn = dagen bryder frem ved firetiden. $Hundslund. æ daw·skæ¶r æ ve o bræk¶ = dagskæret er ved at bryde frem. HPHansen.Opt.
19.2) om tand. (drengen) sæ©lè so¿èn, ¡de¶ è nåk fo ¡de dær æ èn ¡tañ¶, de æ ¡ve¶ å bræk = savler sådan, det er nok fordi der er en tand, der er ved at bryde igennem. *$Hundslund. \ (også:) brække for tænder = tænderne er lige ved at komme frem [spor. i Vends og SønJy´Ø]
C. med efterflg. trykstærk adv./præp.
Forrige betydning - Næste betydning
20) brække ¡af. _ a) = bryde ned [spredt i SønJy] At brække Taget ned kaldte man "o bræk’ av". Sundeved. æ ¡hal· a è ¡hu·s brækèt di ¡a¿ = det halve af huset brækkede de ned. Tønder. dæn ¡væstèr ªgå·r ær nu a·ªbrækèt = den vestre gård (dvs. vestligste af gårdene) er nu brudt ned. Sild. _ b) = afbryde arbejde mv.; afbryde nogen [spor. i SVJy og SønJy] SJyMSkr.1933´34.152. a ¨ blew lidt mier jewer, ve de di brækket mæ aw = jeg blev lidt mere skarp (i mit svar), fordi de afbrød mig. JJacobsen.T.I.49. di bløw ¡åwªbrækè = de blev afbrudt. Als. _ c) se betydning 3. _ d) se betydning 16.
Forrige betydning - Næste betydning
21) brække (noget) ¡af sig = brokke sig; vrøvle [spor. i Vestjy] han ståÛ å brækèt så ¡möj¶ ¡uñt ¡a sæ = han stod og brækkede så meget ondt af sig. $Give.
Forrige betydning - Næste betydning
22) brække igennem. _ a) = bryde igennem, slå ud (om ild). låwèrèn bræket ijæmèl ta©èt = luerne brød igennem taget. *MØJy. _ b) = "slå ud", om sygdom, betændelse mv. [jf. pkt. 28 c; spor. i SønJy] en Byld kan være slem, te èn æ brækèt è¡gömèÏ, så ªlen èd jo ¡o¬t è¡law = til den er brækket igennem, så linder det jo alt elav (efterhånden). $Øsby. _ c) se betydning 18.
Forrige betydning - Næste betydning
23) brække ¡ind = bryde ind, begå indbrud; (overført:) afbryde (fx samtale) [spredt afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
24) brække ¡ned. _ a) = rive (noget) ned [spor. i Østjy´S] de æ brækèt ¡ni¶è fo ¡manè ¡å¿è ¡sièn = det (dvs. fattighuset) er revet ned for mange år siden. Bjerre. _ b) = gå i stykker, falde sammen [spor. i Midtjy] no begønd de aa bræk nied for Aller = nu begyndte det (dvs. murværket) at falde sammen for alvor. Aakj.P.90. _ c) = nedkomme, føde. hon brækè vest ¡sna· ¡ne·è = hun nedkommer vist snart. *$Bov.
Forrige betydning - Næste betydning
25) brække ¡op.
25.1) med objekt. _ a) = grave op (store sten, roer mv.) [jf. betydning 2; spredt i Nørrejy] ¡janªståµèn ¨ ¡anªve·nès te å bræk di sti¶èn åp mæ, te plåw¶èn støÛè po¿ = jernstangen anvendes til at brække de sten op med, som ploven støder på. $Hundslund. (om store kartofler:) SAlk.Vejen.258. (også:) (i frostvejr var det svært at) fo æ jow¶e øwwe æ ru¶r brække åp = få jorden over roerne (i roekulen) brudt op. Ejsing.Salling.121. _ (spec., i pebernøddelegen "mit »svin til skovs":) bræk op wa træ den leg¶er unner = bryd op det træ den ligger under (dvs. løft den finger, du mener pebernødden ligger under). *SkastH (SVJy). _ b) = bryde, få til at sprække (om is). no hå æ brækè æ fyw¶r ¡åp = nu har det brækket fjorden op, isen er brudt op. *$Ræhr. _ c) = åbne. bræk èn botèl op = åbne en flaske. *Åbenrå. _ d) = smøge op [syn.: Ìbrætte 1] bræk æ båws åp = smøge buksebenene op. *Vestjy (F.). _ e) se betydning 2. _ f) se betydning 4. _ g) se betydning 11.
25.2) uden objekt. _ a) = bryde op fra selskab [spredt i SønJy´S] (blandt fornøjelserne var) music og dands aftenen, hvor mand først kl. 4 brækkede op og begav sig til hvile. SJyAarb.1955.190. _ b) se betydning 16.
Forrige betydning - Næste betydning
26) brække ¡over. _ a) se betydning 3. _ b) se betydning 15. _ c) se betydning 18.
Forrige betydning - Næste betydning
27) brække ¡på = begynde at føde (om ko). æ kow¶ brækè o¿ = Koen "føder" på sig. *$Aventoft.
28) brække ¡ud. _ a) = bryde ud af indhegning el. lign. [spredt afhjemlet] e Ákvæjè æ brækè ¡u·è = kvierne er gået gennem indhegningen. $Felsted. de ka bræk ¡u¿Û ow ¡si·èn = det kan brække ud af Siden, om Kornet, der skrider (jf. skride x). $Gosmer. _ b) = "slå ud" i betændelse (om sygdom) [jf. pkt. 22 b] *$Bov. (spøgende:) "de æ æ Arrehee, de brække ue" (= det er arrigheden, der slår ud), siger man om en, der har et sår ved munden. *RiseH (SønJy). _ c) = bryde ud (om krig) [formentlig < tysk ausbrechen; spredt i SønJy´S]
| bræk·jord | brække·gal |
| Sidens top | |