end¡da
Çende| end¡da | Çende |
Se også £én´ (sms.led), Çende (verb.)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.3, K 4.4, K 1.9; syd for linjen A_A er former med langvokal eneherskende, i området mellem linjerne A og B har ældre former langvokal (æ·ñ, æç·j, æ·n etc.), yngre former kortvokal (æñ(·), æn(·) etc.). _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; fem. Djurs´Ø, Anholt, Mols, (i betydning 6) NØVends (AEsp.VO.). _ stof´neutr.: (i betydning 6) Him (DaDial.III.40). _ afvigende bf.: u.end. NØVends (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2). _ ældre genitiv (i betydning 8.2): ´s ØSønJy´S og SSlesv (syd for linjen C´C på »kort).
\ Ìpå Fur er også optegnet e·jn (DF.I.96), jf. *ej·ñ JLund.Mors.180; Çi Him´Ø også rester af ældre æçjn (fx DaDial.III.40); Èogså (yngre?) æ·ñ NingH og VoerH; ¢også (Á)e·ñ
1) = yderkant el. ´spids; yderste del. Ádeæ ¡fro· va dæ åm¡træñt Áli·ch ¡lawñt te Á嬷 è Áæ·ñè i e ¡såwn = derfra var der omtrent lige langt til alle ender af sognet. Als. (man brugte) til hjælp "we den pæen ændd" (= ved den ende af bordet, hvor de fornemme gæster sad) en "skaffer" og nogle "gångkwonner" (= gangkoner). JulMors.1984.16. Bindingsværk, hvori der ikke er Skråstolper ¨ de ka kom ¡te¶ è ¡lø·ß ætè ¡æç·jèn = det kan komme til at »løbe efter Enden, dvs. blive skævt. $Gosmer. _ (talemåder, med varianter:) Æ Æ·nd binder æ Las. (Enden binder Læsset: det sværeste er tilsidst). Angel (SvGrundtv.GlM.213). Han æ å¬ste aÛ, såm æ Æñ a æ Sæk = han er (med) allevegne, ligesom enden på en sæk. SØJy. \ (spec.) = ende af el. gavl på hus [SønJy´SØ, spor. i øvrige Sønderjy samt i Nord- og Vestjy; se kort; syn.: ende·gavl 1, Ìgavl 1, hus·ende 1]
 |  Tæt afhjemlet |
Enken sidder oa ¡a·wtæcht i ar ¡æ·ñ = på Aftægt i Enden (af Huset). $Fjolde. En (afvalmet) Gavl kaldes slet og ret for "en Gavlæ·nd" (= »gavlende), en Gavl der var tækket helt ned i Murhøjde, hed blot "en Æ·nd". Sundeved. \ faste forb. med ligefrem betydning (i modsætning til pkt. 2): høj ende = afvalmet gavl; jf. af·brækket (se brække 9) [spor. i SønJy´S og Fjolde] _ lukket ende (= blindtarm) se lukket·ende.
Forrige betydning - Næste betydning
2) i faste forb., med overført betydning.
2.1) i præp.forb. _ efter ende = lige efter hinanden, i træk [spor. i Nordjy] å old· dje Ky¶er, dæ kå·ster Kalen, Ænd· ætter Ænd· = og (tænk bare på) alle deres køer, der »kaster kalvene lige efter hinanden. HJens.HDF.14. Vi haaj ¨ den Gaang trej ta’r Oer lieg atter End’ = vi havde dengang tre tørre år lige i træk. AarbSkive.1916.135. _ ende for hverandre = parallelt (?). Brændet var lagt ¨ "Ende for hverandre", og derimellem lagde de noget Halm (etc., til optænding i bageovnen). *Ussing.Als.70. _ ud ad enden se pkt 2.5.
2.2) i forb. med verb. _ få i ¡enden af (noget) = opdage, få nys om [spor. i Vends] Hæ tjænÉr va komÉn få skò å ha sò (sådan og sådan), å de for hon i Éj å = hendes tjener var kommet for skade at sige (sådan og sådan), og det får hun nys om. Grønb.Opt.208. _ holde i ¡enden af (noget) = holde igen, bevare kontrollen med [spor. i Vends] hon hò¬t É betè kon i æç·j ò¶ è (= hun holdt et bitte korn, dvs. en smule, i enden af det), dvs. holdt igen, at det ikke skulde skride for rask, f.eks. (med) lækkerier til børn. $Hellum. _ tage sin ende = gøre sin pligt [jf. den korte ende i pkt. 2.3] *$Ål.
2.3) i forb. med adj. _ i alle ender = i enhver henseende [spor. i Midt-, Syd- og Sønderjy] hinne Faarelle hoj naak i all Ænne, aa huefaa sku hon saa jawes uj imel Fræmmet = hendes forældre havde nok i alle henseender, og hvorfor skulle hun så jages ud (at tjene) mellem fremmede. Thomaskjær.SVÇ.52. _ den brede/drøje/lange ende = det tungeste arbejde [spredt afhjemlet] vi hår æ ¡dryw· ¡æ·ñ te¡bå·© = vi har den drøje ende tilbage, når det mest besværlige er tilbage. $Ål. _ gå med den korte ende (el. lign.) = have den tungeste part af et arbejdet [overført (idet den stærkeste hest i forspand går for den korte hammel, jf. Ìhammel 4); spor. afhjemlet] han ka ha a ¡kor§t ¡æ·ñ, a ¡kå¿l = han kan have den korte ende, karlen, dvs. han kan gøre det sværeste. $Ål. _ have ved den gode/lange ende = have overtaget [spor. afhjemlet] A fæk ham i æ Hesthandel, o dæer haad a ve den gued Æend = jeg fik ham (engageret) i hestehandel, og der havde jeg fat i den lange ende. JJacobsen.T.III.13. _ ved den holdne ende (el. lign.) = hvor der er fortjeneste at hente [spor. i SVJy og SønJy] de er en Kål de ska nok pas o væ ve æ ho¬èn Æ·ñ = (det er en karl, der nok skal sørge for at være ved den holdne ende, dvs. som ikke snyder sig selv), i Handel og Vandel. SVJy. _ (gå) lige ende = den direkte vej, uophørligt [spor. afhjemlet] De gik lieg Æn tebaag’ fu’ ham = det gik tilbage for ham, uden ophør el. formildende omstændigheder. AarbThisted.1948.272. _ vise den tykke ende = tærske [spor. i ØSønJy´S] vi vis voÁhær· dæñ ¡tyk Áæ·ñ = vi viser Vorherre den tykke Ende (dvs. af Plejlslagel), siges spøgende for: vi tærsker. VisH. _ tage/have den løse ende (el. lign.) = råde for sig selv [spor. i SVJy og SønJy] han tæjèr æ lø·s æ·ñ = han vil råde sig selv, slår til skaglerne. $Darum. _ i/på den smalle ende = på det sidste, ved slutningen (før noget slipper op, og lign.). de ær o æ smal Æñ, siges om Forraad, naar det er nær ved at slippe op; de ær o æ smal Æñ mæ ham = det gaar tilbage for ham; de ær i æ smal Æñ aa æ Moned = i Sidstningen (af måneden). *Hards (Røjkjær.Opt.). (talemåde, med varianter:) de hå· æn bre¶ be¡gyn¶èls, mæn fæk æn smal¶ æn· ¨ = det begyndte godt, men endte skidt. Skyum.Mors.II.237. _ den store ende. Min moder ¨ var kommet ud af den store ende af ægget (dvs. var af fin herkomst; jf. betydning 6). Vends (Krist.JyA.VI.409).
2.4) i forb. med genitiv. _ i pinds ende = til sidst; i sidste øjeblik [spor. i MØJy´S] vi laµèt èt da, sje϶ åm de wa i peñ¶s æ·ñ = vi nåede det da, selv om det var i pinds ende. $Hundslund. _ til pinds ende = til det sidste [af uvis opr. (jf. kildernes forsøg på forklaring ndf.); MØJy´S, spor. i Vest- og Sydjy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
a vel blyw ¡ve te ¡pin¶s æ·n = jeg vil blive ved, til vi er helt færdige (indtil alle maskerne på en strikkepind er strikkede af?). Bjerre. de ska wå·r te Piñs Æ·ñ (= det skal vare til pinds ende) ¨ om at holde ud til Enden; er vel Levning fra den Tid, da By´Oldermanden skar Huskeskurer i Kæppen (dvs. »videkæppen, hvor påløbne bøder blev markeret). Holmsland (Røjkjær.Opt.).
2.5) i forb. med trykstærkt adv. _ ende op og ende ned = igen og igen; fra den ene ende til den anden. ¡så ¡gik di jo ¡mæ¶ èn, ¡æñ· ¡òp å ¡æñ· ¡ni¶è = så gik de jo med den (dvs. høstriven) ende op og ende ned (på marken). *Thy. _ (lige) ¡ud ad enden (el. lign.) = i træk, allesammen [spor. i Vestjy] dèn sku jo fyrès òp èn tòwè´trí gåµ· li· úÛ a è æñ· = den (dvs. bageovnen) skulle jo fyres op en to´tre gange lige efter hinanden. Thy. vore Artilleriheste (var) ind ad en Kant og ud ad en Ende ¨ løbske eller stædige. AarbHards.1936.124.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = tov´, reb´, tråd´ el. garnende [spredt afhjemlet] do kå ¡eñt kom ¡uj¶ å ¡tièn hwes ¡eñt do kå ¡tamp i ¡æ·ñ ¨ sagde de gamle = du kan ikke komme ud at tjene (som karl), hvis du ikke kan »tampe en rebende (dvs. forhindre den i at flosse op). $NSamsø. så skal han få lov til (= blive nødt til) at bede om en ende (af tovet), hvis han vil følge med (sagt ved kapsejlads med »sjægter). NVJy (HNPed.L.61). De sidste Ender (af »trendegarnet i væven) var klippet fra, Halvdelen tilhørte Væveren, den anden Halvdel kom med Tøjet hjem og brugtes i Reglen til Stoppegarn. Ikke saa sjælden hændte det, at en Tiggerkone kom ind til Væveren, og bad om "Ender". ØH.1943.73. (talemåde, med varianter:) de gor hen i æñèr o knuÛèr, dvs. når alle fradrag medregnes, bliver der intet tilbage, billedet er vist taget fra væven. $Darum. \ (spec.) = tov´ el. rebstykke, som forbinder dele af et fiskeredskab [spredt langs Vestkysten fra Skagen til Esbjerg, desuden Læsø; fiskersprog] i æ·j war omwe 50 fawn (normal reberbanes længde i Skagen); imÉ·l tæjnen å dåberi er der i æ·j ¨ å lissòda·nt imÉ·l baklijnen å dåberi, å imÉ·l drÉg¶gi å dåberi = en ende var omkring 50 favne (dvs. 95 m); imellem »(hummer)tejnen og »dobberen er der en ende, og ligesådan mellem »bakkelinen og dobberen, og imellem »dræget og dobberen. AEsp.VO. Sall (JySaml.1Rk.VIII.169).
Forrige betydning - Næste betydning
4) = stump, smule.
4.1) i alm. [spredt i NVJy, Midt-, Syd- og Sønderjy] Hver Morgen drev jeg Køerne ud i noget Kjær. Min Føde var et Stykke tørt Rugbrød og en Ende Ost. AarbSkive.1946.38. æn Ænd ¡Pöl·s = et lille Stykke Pølse. HostrupD.II.3.111. \ faste forb.: ikke/aldrig en ende = ikke den mindste smule [spor. i Midt- og Sydjy] OBork.1814. A æ skit å skå¶n å du¶e åle en Æ·ñ = jeg er skidt og skarn (dvs. har det dårligt) og duer ikke det mindste. MØJy. _ ikke en skaffende ende = d.s. [< skaffe x; spor. i Hards] han hår e§t beste¬¶ i skafèndès æ·ñ (= han har ikke bestilt den mindste smule); de æ e§t nø§t te for èn skafèndès æ·ñ (= det er overhovedet ingen nytte til). HPHansen.Opt.
4.2) = endeskive af brød [spor. i SVJy´N]
4.3) (i videre betydning) = stykke, afstand [spor. i ØSønJy] Ki·che æn å æ landkort, sæ ær èt da en fa·le æ·n he·lt fra Abkjær te Gram = kigger man på landkortet, så er det da et godt stykke (vej), helt fra Oppekær til Gram. Haderslev.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = bagdel, rumpe (på menneske el. dyr) [vist < rigsmål; syn.: Ìbag 2, røv x] af en Retssag fra Sæby 1682 ¨ ses, at medens Vidnerne ¨ i Almindelighed anvendte Ordet "Røv", brugte Borgmesterens Pige Betegnelsen "Ende" om denne Legemsdel. DSt.1934.89. _ (i adskillige talemåder, med varianter, fx:) Han æ wees te hans hå¶ñ, når hans æññ klø¶r = han er vis (dvs. sikker) på hånden, når hans ende klør (men ret meget andet kan han ikke finde ud af?). Thy (Sgr.XII.135). hun ku gi hende Ende væk (= hun kunne give sin ende bort), dvs. er gavmild. MØJy. Hun æ slemt i æ En kniffen (knebet i Enden) = i en slem Forlegenhed. ØSønJy. (med spil på betydning 1:) "Al Teng har en Ææn, gi a wa mi fårujen", såå Drængen, han sku ha Riis = al ting har en ende, gid jeg var min foruden, sagde drengen, han skulle have ris (dvs. en endefuld). ØH.1939.170. \ (spec.) = bukseende. *Vends. \ faste forb.: over ende(n). a) (efter verb. som falde, puffe) = omkuld [spredt i Nord- og Østjy, spor. i Sønderjy] (overført:) ¡ol¶ ¡de hañ trowèt ¡po bløw li· me ¡jet perèt øwè¡re·ñ = alt det, han troede på, blev lige med ét pirret overende. $Hundslund. _ b) (efter verb. som rejse sig, sidde, holde sig) = oprejst, på højkant [spredt afhjemlet, undt. i Vestjy´S og VSønJy] Dæñ blöw ve å traj¶ ham i hans hææl å blæñ bjænn mæ ham, så han kuñ næsten et¶ blyww öweræññ = den (dvs. gengangeren) blev ved at træde ham i hælene og spænde ben for ham, så han næsten ikke kunne holde sig oprejst. Sall (Sgr.XII.32). _ c) (efter verb. som komme, være) = oven senge, rask [spredt i Vest-, Syd- og Sønderjy] no ka han da vær öwr æ Æ·ñ, om den Syge der kan være oppe. Hards (Røjkjær.Opt.). han æ komèn åwèr¡æ·ñ = han er kommet sig af sin sygdom. $Jelling. _ d) = kåd, ellevild. Den Dreng æ da rent ewer Ehnd æ Jawten = den dreng er da rent ellevild i aften. *ØSønJy. *Skyum.M.21. _ over hans ende (el. lign.) = omkuld; jf. pkt. 8.1 [spredt i Nordjy] hañ ¡hwær·lt ¡øw¶èr hans ¡æñ· = han hvirvlede over sin ende, dvs. mistede fodfæstet og faldt omkuld, pludseligt og voldsomt. $Haverslev.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = slags, kvalitet [vel overført < < betydning 1; spor. afhjemlet] ve èn ¡le¬¶è ¡le©¶ æ dær ¡enè ¡le¬¶è ¡æ·ñ = ved et lille Kuld (jf. læg x) er der ingen lille Ende, dvs. ingen smaa Grise. I et lille Kuld har de enkelte Grise bedre Mulighed for at faa tilstrækkelig Næring. $Vodder. AarbHards.1953.43. Ur a æ føhst Æhnd (= ud af den første ende), dvs. af bedste Slags. Hagerup.Angel.20. \ dem ved den store ende = de fine, velhavende, indflydelsesrige folk [spredt i MØJy, spor. i øvrige Jyll] Hva dæ isehr haa pinnt mæ ¨ wa ¨ om Do sku læ dæ besnakk te aa ta jæn o "den stue Ehn", aa saa maaski saahn en bouen Hjæmfønning iløuel it vill gjø u o hværkin Dæ elle din Bønn = hvad der især pinte mig, var om du skulle lade dig besnakke (til giftermål) med en af de fine, og så måske sådan en »bovn hjemmefødning alligevel ikke ville holde af hverken dig eller dine børn. PJæger.IF.61. (talemåde:) han ær å æ stuèr æ·ñ lisom æn kå§klow¶t (= han er af den store slags ligesom en kokkelort), siges spottende om storsnudede personer. SØJy (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
7) = afslutning, ophør. (ovenpå det brev) wa dæ hwærken Ehn helle Liigh aapo hans Klawen aa Jamren = var der hverken ende på eller måde med hans klagen og jamren. Jyden.I.6. Det brugtes undertiden at kysse Plejlen, naar Tærskningen var tilendebragt, med en Bemærkning som: Gudskelov, de hår Ænj (= gudskelov, det er forbi). Sall. (vejrregel, med varianter:) gjatri å bæ·n, di slå·s om æ æ·n (= Gertrud og Bende, de slås om afslutningen), dvs. hvis det sneede på Gertrudsdag (17/3), ville vinteren fortsætte; hvis det var tøvejr, sejrede Bent (jf. Benedikt 21/3). MØJy. _ (talemåder, med varianter:) Ond Daw o gue Daw er lig lång, nær di er henn, men di er et lig nemm å få Ænd o = onde dage og gode dage er lige lange, når de er gået, men de er ikke lige nemme at få ende på. AarbHards.1930.114. Je horer Pi·n, je snarer Ehnd = jo hårdere pine, jo snarere ende. Hagerup.Angel.176. \ (også) = resultat, konsekvenser; især i forb. som få, have ende på noget. Hva Æ’nd vel ed ta = hvad ende vil det tage (dvs. hvordan vil det ende, hvad skal det føre til?). SØJy. _ (talemåder:) Gô Taal fek aaller uun End = god Taalmodighed fik aldrig ond Ende. Schade.145. en goi Tro fær aaller en und Æhnd = en god tro (på »hjemmeråd) får aldrig dårlige konsekvenser. Feilb.FH.47. "Intet sige, uden at kunne staae ved Enden deraf og svare til det", er et Mundheld ¨ men lærerigt. Vends (Melsen.1811). \ faste forb.: i den første ende hhv. i den sidste ende = i begyndelsen hhv. til slut [spor. i Østjy´S] _ inden enden tager = inden det er slut (med et arbejde, en plan, en lejlighed etc.) [< ældre rigsmål; spredt i Østjy´M og ´S, spor. i øvrige Jyll] _ til ende(s) = færdig, forbi [spredt i ØSønJy´S og SSlesv] så fåpipè han sæ i en La·j, te æ Slaw vå teæ·ñs å æ Fiñèr væk jaw¶è = så skjulte han sig i en lade, til slaget var forbi og fjenderne jaget bort. JMads.Hanved.80. vi kommer te e·ñs (= bliver færdige) med Arbejdet. Fjolde. _ den stive ende. Mæ ku kaski faa Polletije te aa hjælp sæ, hvis de skul go te dæj styw Æij = man kunne måske få politiet til at hjælpe sig, hvis det skulle komme til yderligheder. *Thise.LL.19.
8) (overført) = død [spor. i Vest- og Sønderjy] han fik èn sölè æñ· = han fik en sølle (dvs. sørgelig) ende. $Vroue. de »nakès no ætèr a ¡æ·ñ ªte = Det nakkes nu efter Enden til, dvs. det lakker nu mod Enden (om en der skal dø). $Fjolde. de geæ te ¡e·ñs = det lakker mod Enden (dvs. Døden). $Fjolde.
| end¡da | Çende |
| Sidens top | |
}){kind=link}