knald·tår
Çknap| knald·tår | Çknap |
Se også Çknap (adj.), Èknap (adj.), ¢knap (adv.), £knap (adv.)
subst. _ knap _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: »kort (med noter); jf. også K 6.2,
\ Ìgrænseforløbet i Him´SV og Fjends´N er usikkert pga. manglende kilder; Çogså yngre kna§pèr (i SVJy allerede hos F.); Èogså yngre knapè; ¢også yngre Áknapè
1) = rigsm.
1.1) i klædedragt. Først i 1700aarene bliver knapperne noget mere almindelige (i Vejle amt; på bekostning af »hægter mv.). AarbVejle.1953.27. I gamle Dage gik Handelen med Knapper; der var "Bjænn" og "Metals" (= ben´ hhv. metalknapper), der var "øverkle" (dvs. »overklædte med tråd), og der var "taappe" (»toppede); men særligt kostbare var de store, flade, tommebrede Metalknapper ¨ med en Top i Midten. Feilb.BL.I.326. hjemmesyede knapper ¨ var stærke og kunne holde linnedet ud; hørtråden snoede man mange gange om en bitte passende ring, hæftede, og skubbede ringen af, syede så i den med knaphulssting rigtig fast og tæt, og syede et kors i midten. $Hundslund. min Moder (lavede) alle Knapper af Hørtraad til vort Undertøj, (til) Forklæder og saadant. Den Slags Knapper var holdbare og kunde taale den noget haardhændede Behandling af Vasketærskel (jf. tærskel x) og »Manglebrædt. MØJy (ØH.1950.152). a lenner i knap (= jeg linder en knap) siger den forspiste. AEsp.VO. (overtro:) en gang skulde en dyrlæge skyde syv heste på en stor gård, men den syvende kunde han ikke få af med livet, för han rev en sølvknap af sine bukser og skød den med i steden for kugle; det må nok have været en knap, der var arvet tre gange, for arvet sølv skal være det bedste. Kvolsgaard.L.87. \ (overført, lånt fra rigsmål, spredt afjemlet:) dreje nogen en knap; tælle på knapperne. \ (spec.:) som betalingsmiddel blandt drenge [spredt i Østjy´M, spor. i øvrige Jyll] I Skoletiden var Drengenes Skillemønt Knapper, der brugtes ¨ ved Handeler. Drengene havde Valutaen i en "Knappong" (= knappung), der tit hos de mere Velstaaende kunde indeholde flere Dusin. VoerH. Vi spillede også tit »klink. Det blev spillet med knapper, som dengang var ¨ gangbar mønt mellem drengene. En "jen´tower" (= én´to´er) var en almindelig bukseknap. En "tow´tower" (= to´to´er) var en metalknap. En "trej´tower" var en attråværdig genstand, nemlig en knap fra en jernbaneuniform, men denne knap kunne endda stige i værdi og blive til en "fem´tower", hvis den blev lagt på skinnerne ¨ og kørt over af et rangertog, så den blev flad, men stadig havde vingehjulet intakt på forsiden. Horsens (ØH.1966.139). ¡dræµèn di haÛ ¡æµèn ¡pæµ·, så skar di ¡knapèrn ¡ow ¡bowsèrn å hañ·lèÛ mæ ¡knapèr = drengene, de havde ingen penge (dengang), så skar de knapperne af bukserne og handlede med knapper. $Tved. (hertil muligvis også:) e§t æn yw·løs knap væ¿r = ikke en øjeløs knap værd. $Darum. \ spille knap [spredt i MØJy´M og ´S, spor. i NVJy og ØSønJy; syn.: Èklink 1] Man "spillede Knap" ved at kaste en Knap mod et Maal. Kunde den næste saa kaste sin Knap saadan, at han fra sin Knap med udspærrede Fingre kunde spænde til Modpartens Knap, havde han vundet denne. Selvfølgelig skulde de Knapper, der anvendtes ¨ være gode brugbare Knapper. VoerH. Undertiden spilledes Knap. Samtlige Deltagere trillede hver en Knap mod Væggen. Den, hvis Knap kom tættest ¨ rystede Knapperne og vandt de Knapper, der kom til at ligge rigtigt. Derefter rystede den Dreng, hvis Knap var anden tættest ¨ der blev som Regel ingen (knapper tilbage) til de sidste. MØJy (AarhAmtst. 8/3 1936).
1.2) om hvad der i formen ligner en klædeknap, fx duppen nederst på trappegelænder, øverst på flagstang, for enden af borsving [1636: (bf.) knapen i ¨ stoelstand (= stolestand, i kirke) (SkastTingb.81); spor. afhjemlet] Ræjnfaµ kna§p (= hoveder på regnfan), de gule Blomster, blev kogt i Sødmælk til Børn, der havde Kighoste. Hards (HPHansen.Opt.). (spøgende:) do støver nåk kna§p (= du støber nok knapper!), om småbørn, som blæser spytbobler ud af munden. $Darum. \ (spec., i plur.:) knapper = folder på moderkage mv. Ellers har enkelte Kvinder blandt Almuen den besynderlige Mening, at på den første Efterbyrd (efter den første Fødsel altså) kan Jordemoderen se, hvormange Fødsler den pågældende Kvinde har for sig i Fremtiden, om hun da lever sin Tid ud og alt går efter Bestemmelsen ¨ det skal være ¨ nur Kna§p (= nogle knapper), der findes på Efterbyrdens Hinde, som giver Jordemoderen slig Vidskab, hvilken hun selvfølgelig "e§t mo sna§k om" (= ikke må snakke om). *MorsNH. knaep ¨ Betegnelse for Cotyledonerne paa Koens Fosterhinde. *MorsSH. \ kongens knap = (planten) fåreleger (el. engelskgræs); jf. JLange.ODP.I.121 [spor. i NVJy, Hards´N og SVJy´S]
2) = hoved; især i eder [spor. i Nordjy, MVJy´N og MØJy; fortrinsvis i ældre kilder] Jenses Husholler hun va no lovli skrap, / aa derfor va Jens tit lidt gal i æ Knap. MBak.GV.11. Hovedet kaldes ogsaa for Knap ¨ "De må kåst dæn hi¶e" (= det må koste den hér), siger man, idet man peger paa Hovedet (Knappen), naar nogen ikke vil tro, hvad man siger. MØJy. Engang var han og Sønnen Anders ¨ blevet uenige ¨ vistnok om Ordlyden af et Skriftsted. Den gamle blev hidsig og raabte: "De’ gælder s’gu mi’ Knap, Ajs!" ¨ Anders havde Ret, men han var ¨ saa hensynsfuld at lade den gamle beholde Knappen. AarbThisted.1925.61.
| knald·tår | Çknap |
| Sidens top | |
}){kind=link}