¢knag´
Çknage| ¢knag´ | Çknage |
Se også Çknage (verb.), Èknage (verb.), knoge (subst.)
verb. _ udtale »kort (med noter). _ præs.: ´er (K 6.2) (i SønJy´N dog med ´©´ i stedet for infinitivens ´ch´, jf. K 4.2). _ præt. og ptc.: kna©t, knakt VendsÈ; ´et (K 6.1) øvrige Nordjy, Hards´N, Fjends, Ommers, $Houlbjerg, SønJy (i ´N dog med ´©´ i stedet for infinitivens ´ch´, jf. K 4.2); kna©t hhv. kna©¶t Djurs, MØJy (±NV), Bjerre, $Jelling; kna©§t hhv. kna©t Hards (±N)¢, SVJy¢, $Lejrskov.
\ Ìspor. også (ældre?) knå·© MØJy´SØ; Çi yngre dialekt også kna·© i Sydjy´Ø og ´M; Èvsa. yngre kna·©è; ¢vsa. yngre ´et (K 6.1).
[vel lydefterlignende ord; jf. svensk knaka, nedertysk knacken; spredt afhjemlet]
= rigsm. (om lyd, som når noget er ved at brække i stykker). (så) gribÉr haçj Kråbòti i Naki å hogÉr ham imò Ve·g å Dø·r, så de knagt i hans søndige LemÉr = så griber han krabaten (der havde stjålet hans penge) i nakken og hugger ham imod vægge og døre, så det knagede i hans syndige lemmer. Grønb.Opt.19. Præjsten ¨ slow¶ i Bu¶ere, te de kna·ge = præsten slog i bordet, så det knagede. HJens.HDF.50. (talemåde:) de knå·©èr i tå¬èn = det knager i tollene (dvs. »åretollene på rælingen af båd) ¨ et sømandsudtryk, men derefter om noget som var gammelt og ikke holdbart, (såsom) redskaber, møbler. $Tved. (talemåde:) så ¡læµ· de ¡knå·©èr, ¡hò¬èr èÛ = så længe det knager, holder det. $Torsted. \ (overført:) knage og brage = give en forfærdelig larm [spor. afhjemlet] _ brage eller knage = briste eller bære [jf. Çbrage 1; spor. afhjemlet] no mo èÛ æñtèn brå·© hæ¬èr knå·© = (nu må det enten) bære eller briste. $Tved. \ (i rent forstærkende anvendelse:) så rig/fattig, at det/han knager (el. lign.) = umådelig rig/fattig (etc.) [spor. i NVJy og MØJy] hañ ær så ri¿©, så de kna·©èr = vanvittig rig. $Tved. så ar¶m, te han knå·©èr = så arm (dvs. fattig), at han knager. Skyum.Mors.II.287. _ arbejde (etc.), så det knager (el. lign.), ofte (og muligvis opr.) med tilføjelsen "i »(åre)tollene" (jf. talemåde ovf.) = arbejde (etc.) umådelig hårdt [spor. i Vends, Midtjy og SVJy] han sli·rer, så de knå·ger = han slider, "så det knager". Holmsland. de ¡frø¿s te de ¡kna·©èt = det frøs, saa det knagede. $Vodder. Nær Do saa æ Piv fæk tæend, / ¨ Kvolmet Do ligh te de knagt = når du så fik piben tændt, røg du "lige så det knagede". AarbVejle.1908.106. No bløw dæ helles Slaw i Frekadellen, faa Tyskeren gik po, saa det knahgt i Tollen = nu blev der ellers "slag i frikadellen", for tyskerne gik på (dvs. angreb Dybbøl´skanserne), så det knagede i tollene. MØJy (JyUgeblad.II.309).
| ¢knag´ | Çknage |
| Sidens top | |
}){kind=link}