Se også Ìknage (verb.), Çknage (verb.)
verb.
[< Ìknag 2; jf. knag·sild]
knage Sild = røge dem (hænge dem på Knage?). *Sønderborg.
Çknage
knage·dukkeÇknageknage·dukkeÇknageknage·dukke