Çknog
knoge·dag| Çknog | knoge·dag |
subst. _ med sideformen knoke. _ knå·©/knå·ch/Áknå·©/Áknå·ch (K 4.2, K 1.9) Sydjy (±NØ), SønderjyÌ, Hards´NV og ´MV; også knå·k $Fjolde; kno·© øvrige JyllÇ. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også (og dominerendeÈ) Áknåchèr Sundeved, Als, Angel, desuden $Bov og én kilde i VSønJy´S.
\ Ìspredt også optegnet med ´o·´; Çdog *kno©© NØDjurs; Èvist gennemført i betydning 4: Áknåchè hedder de, når der ikke er Kød på ¨ ellers Ákno·chè (Sønderborg).
[1617: (plur.) knocher (AarbRanders.1915.109); < nedertysk knaak (Mensing.Wb.III.198)]
1) = knogle (i levende menneske el. dyr) [Sønderjy´S og ´SØ, spredt i SønJy´N (±V, men inkl. NTyrstrupH); spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: knokkel x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
hañ æ ¡stærk a Áknå·chè = han er stærk af Knager, dvs. svært bygget. ØSønJy. Vi så efter, om der var nogle gode føre (= stærke) knoger på bæsterne (dvs. de heste, der var sat til salg), ikke, som de nu gjör ¨ om de har spat (etc.). Him (Krist.JyA,II.147). Han ¡skår sæ i è ¡Feµ¶èr, ¡he¶l ¡ind te è ¡Knå·ch = Han skar sig i fingeren _ helt ind til Benet. HostrupD.II.2.120. (magisk kur mod gigt:) vi sku kom mæ èn ¡sot Áhø·n (= vi skulle komme med en sort høne), hun tog så en Áknå·ch ud ved Vingen, og den Knoge skulde man gå med på Brystet. Hønen levde videre. Sundeved. (talemåder:) Æ skældt’ ham ud aa æ hvid’ Knoger (= jeg skældte ham ud af de hvide knogler), dvs. skældte ham Huden fuld. ØSønJy (SJyAarb.1908.141). hañ hæ deñ ¡bæ·st ¡knå·ch i è ¡muñ = han har den bedste Knogle i Munden, dvs. han taler mere end han arbejder. $Bov. \ faste forb.: hud og knoger = skind og ben [spor. i Sønderjy] en vå så ar¶m, te en ra¶j it vår añt såm Huj å knå·ch = men den (dvs. en gammel ko) var så mager, at den snart ikke var andet end hud og knogler (jf. Çarm 2, rad x). JMads.FH.70. _ (overført:) have marv i knogerne = have gode kræfter el. gode nerver [spredt i Sønderjy (±NV), desuden én kilde fra LBælt´N og én fra Djurs] han ær èn pöws, han hår eµèn mal¶è i æ knå·©èr (= han er en »pøvs, han har ingen marv i knågerne), dvs. (er) en kraftesløs person. ØSønJy (F.IV.325). en ska jo ligodt ha malle i æ kno·che få å gå te så·n naue = man skal (jo alligevel) have mod og mandshjerte, når man går i gang med sådan noget. Haderslev. _ have for grønne knoger (el. lign.) = være ung og endnu ikke stærk nok [spor. i Sønderjy] din Áknå·©è æ få Ágrø·n, di kañ itj Áto·Ï èt = dine Knager er for grønne, de kan ikke tåle det (dvs. den slags hårdt arbejde). $Øsby. _ have knoger i næsen = have ben i næsen. hañ hæ Áinè ¡knå·chè i· Ánæj·s= han har ingen Knogler i Næsen, dvs. ikke Ben i Næsen. *ØSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (spec.) = ankel [spor. i MØJy, Sydjy og SønJy´NØ; syn.: Ìankel] Vi drenge kunne komme til at "spa·k vo kno·ge" (= sparke til vores ankler) med træskoene. ØSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (i plur.) = lemmer, ledemod [MVJy´NØ, SVJy (med tilgrænsende dele af VSønJy, men ± Vadehavsøerne), spredt i SønJy´SØ og SSlesv, spor. i øvrige Midt-, Syd- og Sønderjy; se kort; syn.: lede·mod x, lem x]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
nær en er gammel, og æ Knoger er styw’ = når man er gammel, og lemmerne er stive. Aakj.FF.68. om arbejde: de får¡nam¶ te æ kno·©er = det fornemmede til (dvs. kunne mærkes i) lemmerne. Fjends. A fåstår ett, hurn de gamle Knåger ku hol te er! = jeg forstår ikke, hvordan de gamle lemmer kunne holde til det (dvs. et tungt stykke arbejde). Sulkjær.NNissum.245. Værk i Lemmer å Kulld i Knåger, som prikker ve wos mæ jegt å jaw = værk i lemmer og kulde i ledemod, som prikker til os med gigt og jag(ende smerte). Noe´Nygård.T.44. (om gammel kone på Ullerup fattiggård:) Hinne hjat ku somti blyv gal i æ Slaa ¨ æ Kuer hun fæk va alti ¨ en Kopfull hal Fussel aa hal Hoffmansdrober; naar hun haad slugt ed, va ed saant te hun sak i æ Knoger = hendes hjerte kunne somme tider blive galt i slaget (dvs. slå ud af takten); kuren, hun fik, var altid en kopfuld halvt »fusel og halvt »hofmandsdråber; når hun havde slugt det, var det sådan, at hun sank (sammen) i lemmerne. Thy. (talemåde:) Hand kom da fra· et mæ he·l Knògge = han kom da fra det (dvs. et voveligt foretagende) med hele lemmer, lemmerne i behold. Sundeved. \ (også) = ben [spredt i SVJy (mv.), desuden $Fjolde] hans knå·©èr kaldte man en mands store ben. SVJy (HPHansen.Opt.). hañ ¡fæ¬èr ywèr sin ¡æj·n ¡knå·©èr = (han) falder over sine egne Ben. $Fjolde.
4) = kødben (i slagtet dyr, madret etc.) [Sydjy´S (± Vadehavsøerne), Sønderjy (± Rømø, og kun spredt i VSønJy og Angel), spredt i øvrige Sydjy (±NØ), spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: Ìben 2]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Slagteren gav mig en knå·g til suppen. SVJy. (bryllupsindbydere) anmode (bl.a.) de indbudne om at tage en god Sæk med til (efter »knågegildet) at bære deres "Knaager" ¨ hjem i. ØSønJy (Feilb.FH.95). Næ dend knavve aa en Knaag’, saa e dend it’ goej ò kom te, e Hu·nd, saa knorrer dend rav’galt = når den gnaver på et ben, så er den ikke rar at komme til (dvs. i nærheden af), hunden, så knurrer den »ravgalt. Sundeved. Som bøen samlet vi knåger, dem sæel vi te æ poltmand = som børn samlede vi (afgnavede) ben; dem solgte vi til pjaltekræmmeren (jf. pjalte·mand x). SVJy. æ knå·ge bløw knust te gødning (= blev knust til gødning, på »benmølle). SVJy. èn Áknå·ch ¨ (vistnok af Får) brugte man til at lave tre Huller i hvert Brød med, inden Brødene blev sat i Ovnen. $Bov. (en) ¡iªtrækè (Itrækker) = lille fladt Redskab ¨ af Áknå·ch. Brugtes til at trække »Trendegarnet igennem »Søllerne (på væven). $Bov. (talemåde:) Mager Knoge er beder som (= bedre end) tomt Fad. Kok.Ordspr.31.
| Çknog | knoge·dag |
| Sidens top | |