Èknag

Ìknage

Se også Ìknag (subst.), Çknag (subst.), Èknag (subst.)

¢knag´

sms.led. _ kna·©´/knå·©´ (med samme vokal som Ìknage).

[< Ìknage (i forb. som så det knager); syn.: knagende]

 Næste betydning

1) (som forstærkende forled til adj.) = brand´, smadder´, knald´ (etc.); i forb. som knag·arm (= ´fattig), knag·dygtig etc. [spredt i Nørrejy og SønJy´N] di æ slem te aa drek aa slaas ¨ men di haae aa gjæn et knog godt Humør = de (dvs. karlene fra egnen mellem Horsens og Odder) er slemme til at drikke og slås, men de har også gerne et knaggodt humør. Elkjær.JH.5. ¡reµ¶èn (Brødskorpen) å ¡ska϶kèn (Endeskiven) æ ¡kna·©ªho· (= er knaghårde). $Gosmer.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) (som forstærkende forled til subst.) = voldsom, hård (om vejr), i forb. som knag·frost, knag·vejrlig [spor. afhjemlet] Fra den tyvende oktober og til den tredivte oktober, ¡da håÛ vi èn ¡knå·©¡fröst (= da havde vi en omgang hård frost). SVJy. andre udtryk (for en brandstorm er) "i bråser" (jf. braser), "i knag´storm". Skagen (F.III.595).

 Forrige betydning

3) (som forstærkende forled til verb.) = voldsomt; i forb. som knag·bande, knag·fryse etc. [spor. i MVJy og SVJy] de hæ ¡kna·©¡fröjsèn è ¡nat = det har knagfrosset i Nat. $Øsby. Hellere sulte og knagslide paa sin egen Jord end sidde i Lejehuset og samle Penge ved et glædesløst Arbejde for andre. JLJensen.L.88. (spøgende:) Han knuwsælsk hin o knåegkysse hin = han knuselsker og knagkysser hende. Fjends.

Èknag	Ìknage
Sidens top