Èkile

kile·sadde

Se også Ìkile (subst.), Çkile (subst.), Èkile (verb.)

¢kile

verb.

[< Ìkile 2]

 Næste betydning

1) = være kileformet, spidse til [spor. i SVJy´SØ og VSønJy´N, desuden $Torsted] dæn sku ¡ki·l ¡let, è ¡mön·®tÒrè, ¡så¿t te èn wa ¡itj ¡li· ¡tyk i ¡bÉ©è ¡si·èr = den skulle spidse lidt til, »møntørven, så den ikke var lige tyk i begge sider. $Torsted. wo mark de kil da saa møj grem = vores mark, den (egl. stof´neutr.) spidser da så grimt til. GørdingH (SVJy).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = indfælde et kileformet stykke tøj [vel < rigsmål, men jf. Ìkile 2.2] ki·Ï = sætte kile i tøj. *$Jelling. i ¡dæñ ti ¡a ªsy·, da va di Áki·Ïèt = i den Tid, jeg syede, da var de kilede (dvs. da var Nederdelene i Kiler, Baner). *$Øsby.

 Forrige betydning

3) = lægge et trekantet snit. al Klipfisk bør kiiles. At kiile, bestaaer i, at skiere den Deel af Nakken bort ¨ som gemeenligen pleier at hænge ved Kroppen, naar Hovedet skilles fra Bugen ¨ Kilingen gaaer for sig, først naar Fisken er halvtør, og tiener deels til at giøre den anseeligere¨ og deels for at forebygge den ¨ bittre Syrlighed, som alle Tider først yttrer sig paa dette Sted, og derpaa angriber Fiskens øvrige Dele. *Olavius.Schagen.205.

Èkile	kile·sadde
Sidens top