Çkile
¢kile| Çkile | ¢kile |
Se også Ìkile (subst.), Çkile (subst.), ¢kile (verb.)
verb. _ udtales som »Ìkile (men bruges ofte tryksvagt, hvorved længde og evt. tonal acc. 2 bortfalder). _ præs.: ´er (K 6.2) alm. i Nørrejy; ki¿lèr/ki¿Ïè (K 4.8, K 6.2) $Gosmer, sideform i $Vorning og VoerH (MØJy); også ældre ki¿Ï MØJy´S; ki϶ SVJy,VSønJyÌ. _ præt. og ptc.: ki·lt NJyÇ, NØJy, Djurs (± Samsø); ki·¬t NVjy, MVJy; ki¬/ki¬· (K 1.3) hhv. ki¬¶ alm. i MØJy´SÈ; (ptc.) ki¿lt $Gosmer; ki·¬ hhv. ki¬¶ SVJy, VSønJy; ´et (K 6.1)¢ $Give, $Jelling, Sønderborg, sideform i $Hundslund, $Gosmer og $Bjerre.
\ Ìdog ikke afhjemlet fra Rømø; Çptc. også ki¿lt HvetboH (Vends); Èsamme bøjning foreligger vel i (tryksvag præt.) *kil, *kill, *kilh MØJy´N; ¢formentlig yngre, rigsmålspåvirket form.
[< Ìkile 1.2]
1) = fæstne vha. kile(r), oftest i tryktabsforb. kile (noget) ¡fast/¡på/¡sammen [spredt afhjemlet] ¡pompèn æ ¡deµ¶èÏ ¨ vi mo ha èn ¡ki·Ïèt = Vandposten er ¨ dinglevorn (jf. dingel), vi maa have den fæstnet med Kiler. $Gosmer. Hjulet skal kiles ¨ Kiler slaas ned i Egerenden, der stikker gennem Fælgen. Der bruges ogsaa at slaa en Kile i Kilen (jf. af·kile). SVJy (SprKult.XIX.65). så ska wæw¶ slæbès eñ¶, stÉjèrn kjilès gòt sam¶èl mæ samèltrèrn = Så skal væven slæbes ind, sidestykkerne (jf. steje) kiles godt sammen med »samletræerne (etc.). Kvolsgaard.L.91. Naar træskoene skulde »hules, blev de kilet fast i "hwol·sto¿l" (jf. hule·stol), en tillavet Bøgekævle ¨ staaende paa fire Ben. MØJy. (spøgende talemåde, om manglende koncentration?:) Do trænge ves te aa fo di Hwejje ki¶l = du trænger vist til at få dit »hvejr kilet. MØJy. \ (også) = indstille el. nivellere vha. kile(r) [spor. afhjemlet] mærkeligt var det ogsaa, at han siden den Tid (hvor »plovjernene havde været stjålet) kunde kile Ploven eller stille den saa meget, han vilde, saa kunde han dog aldrig plove med den Plov mere. Ommers (Krist.DS.NyRk.VI.174). (i mølle:) dæ wa tåw¶ stål§pèr mæ æn ¡pañ·ªbjæl§k, dæ ku kilès åp å ni¶èr = der var to stolper med en »pandebjælke (imellem), som kunne kiles op og ned (til regulering af kværnens stilling). Hards. \ (overført:) kile ¡op = hægte op. di kjiè¬t ¡skjörtèrèn ¡ap = de (dvs. kvinderne) kilede skørterne op (i bæltet). *SSamsø.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (overført:) kile ¡løs = bruge munden. Ham aa den rø kilt løs po hinaan, / mæ Stik aa mæ Støæ aa mæ Bannen aa Slaaen = ham og den "røde" (dvs. to politikere) hamrede (verbalt) løs på hinanden, med stik og med stød og med banden og slåen. *Faksenb.SH.17. han kund aaller fo et Uer mier indføer, inden Brummer begyndte o kiel løs igjen = han kunne aldrig få et ord (mere) indført, før (pastor) Brummer begyndte at kæfte løs igen. *JJacobsen.T.I.24.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (overført:) kile ¡på = tage fat, hænge i, arbejde energisk [spredt i Nordjy´V og Midtjy´Ø, spor. i øvrige Jyll] han kilèr gåt o¿ mæ æ plåwèn = han hænger godt i med pløjningen. $Vroue. Vi ska kil ¡o, væn vi ska væ farè indèn æ ¡So¶l gæ ne¶r = Vi skal kile på, dvs. skynde os, når (dvs. hvis) vi skal blive færdige før Solen går ned. HostrupD.II.2.89.
4) (overført) = fare af sted; især i forb. kile ¡af, kile af¡sted [formentlig dannet i analogi med kile ¡på (se pkt. 3); spredt afhjemlet (undt. SønJy´Ø og ´S] han kam ki·lèn i fu¬¶ ¡fi·rªsprøµ¶ = han kom rendende i fuldt firspring. $Vroue. Så ¨ stak vi ow, Ûe bæj·st vi ku ki·l = så stak vi af, så hurtigt vi kunde rende. Djurs. fo¿rèn ska fæjstès, å så snö·r hañ rem¶èn nåk så fåst om hans lyw¶ å kjilèr o¿ ijÉn, te bòÛè fo¿rèn å dr浶èn æ farè we¶ å støw·t = fåret skal fæstes, og så snörer han (dvs. hyrdedrengen) remmen nok så fast om sit liv og kiler af igen, til både fåret og drengen ere færdige ved at styrte. Kvolsgaard.L.67. han kielt a Ste, de bæjst han haj lær = han kilede afsted, det bedste han havde lært. Thy. \ (hertil:) kile·fart. hañ kam i Ki·l´Får¶t = (han kom) med stor Fart. *Holmsland (Røjkjær.Opt.).
5) (overført:) kile ¡ud. Når der kommer Is i Klipperevnerne, de kilè de he·l u·è (= det kiler det hele ud, dvs. sprænger det i stykker). *Sønderborg.
| Çkile | ¢kile |
| Sidens top | |