¢kile
kile·skære| ¢kile | kile·skære |
subst.
[< Ìkile 2 (men pga. lighed i navn og form også forvekslet med kilde·sadde); spor. i HammerumH (Hards)]
= lyngtørv skåret i kilefacon; anvendt (øverst) i tørvedige til isolering af husmur (jf. træk x). Murene, der var klinede op om ¨ Bøgelægter, var beklædte med "Træk" om Vinteren, og øverst var rejst en Række Ki·¬såj¶ op mod æ »Bryn (= tagskæg). Ki·¬såj¶ var kileformige. HPHansen.Opt.
| ¢kile | kile·skære |
| Sidens top | |