Àjævning

Ìjævnlig

Se også Ìjævning (subst.), Çjævning (subst.), Èjævning (subst.), ¢jævning (subst.), £jævning (subst.), Àjævning (subst.)

Îjævning

 subst. _ *jonning _ plur.: ´er (K 6.2).

[vel opr. betydningsudviklet < Àjævning (med bevaret ældre udtale), jf. sidde jevning om vores græs (Vider.II.365); spor. i ældre kilder fra MØJy; syn.: gade·stævne]

= gadestævne, hvor man traf aftaler og afregnede med hinanden i landsbyfællesskabets tid. Min Fader har været med til de sidste ¨ Jonninger, det kommer af Jævning, og de var vist nærmest bestemt til at jævne Trætte mellem Bymændene. I Fællesskabets Tid var der mere at holde Gadestævne om, de skulde samles om at køre Gødning, pløje, saa Korn o.s.v. AarbAarh.1913.12.

Àjævning	Ìjævnlig
Sidens top