Èjævning
£jævning| Èjævning | £jævning |
Se også Ìjævning (subst.), Çjævning (subst.), Èjævning (subst.), £jævning (subst.), Àjævning (subst.), Îjævning (subst.)
subst. _ jaw·neµ _ genus: fk.
[< Ìjævn 5; spredt på Mors, spor. i Vends, Thy og Hards; kun i ældre kilder]
= dyr, person el. genstand af middel størrelse. en Javning ¨ = en Ting af jævn el. middel Størrelse. De æ noer Javninge = det er nogle Jævninger, f.E. Fiske af middelmaadig Størrelse. Schade.173. _ (hertil formentlig også:) å ¡nå¿ Ûæ blywè ¡så ¡tå·n èn ¡trow¶ ¡kro·© ¨ ¡så blywè Ûæ ¡bojèn ¡åm¶ èn i¡jÉn mæ èn ¡jaw·neµ, ¡de æ ¡så¿n èn stomp ¡re¿ß, dæ ¡ær we è ¡æñ· = og når der så bliver taget et trug kroge (dvs. halet en line med 500 kroge ind i fiskerbåden, jf. trug x), så bliver der bundet om det igen med en jævning, det er sådan en stump reb, der er ved enden. Thy. \ (genitiv, anvendt som adj. el. 1.sms.led:) jævnings(´) = jævnt stor [spor. i Vends, NVJy og Hards; fortrinsvis i ældre kilder] Muwren war aa Bejingswærk aa saa law, de di nap nojj i javnings Maj te Hagen = murene var af bindingsværk og så lave, at de knap nåede en middelstor mand til hagen. Thise.LS.I.102. en jaw·nèµs o¿l = (en ål) af middel størrelse eller derover. Mors. æn Jawnings´Gor = en middelstor gård. Hards (Røjkjær.Opt.).
| Èjævning | £jævning |
| Sidens top | |