Îjævning

Çjævnlig

Se også Çjævnlig (adv.)

Ìjævnlig

adj. _ (plur.:) jaw·nli·©

[< Ìjævn 2; spor. i MØJy´S, SVJy og SønJy´N; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: Çjævning]

(som subst.) = jævnbyrdig, ligemand; især i forb. ens jævnlige. (gåde:) hwa er de æ Bund sier hver Daw, Kongen sjaalden o Gud aaller? _ si Jawnli·g = hvad er det, bonden ser hver dag, kongen sjældent, og gud aldrig? _ sin ligemand! SVJy. hvor tunte o stuersinde Folk di ka blyv, nær di blyver en ¨ bette Graand mier end djer javnlieg = hvor tåbelige og hovne folk kan blive, når de bliver en lille smule mere (dvs. kommer en smule mere på strå) end deres ligemænd. SVJy (JCChrist.KPF.28).

Îjævning	Çjævnlig
Sidens top