¢jævning

Àjævning

Se også Ìjævning (subst.), Çjævning (subst.), Èjævning (subst.), ¢jævning (subst.), Àjævning (subst.), Îjævning (subst.)

£jævning

subst. _ jaw·neµ/jawneµ/jæw·neµ/jæwneµ (K 1.3, og med samme vokal som i »¢jævne) alm.; også jåw·neµ VSønJy (K 2.6). _ genus: mask./fk. (K 7.2).

[< ¢jævne 2; spredt afhjemlet]

= rigsm. (i mad). I Kjæret skulde jeg plukke Trønbær (= tranebær) til Konen, dem kogte hun Vælling af. Hun kogte dem i Ostevalle og brugte Rugmel til Jævning. Det smagte ækelt. AarbSkive.1946.38f. når leveren blev revet og det kom i finkerne (= retten »finker), så ville det blive en jævning. $Give.

¢jævning	Àjævning
Sidens top