jær·tegnÌjæse

Se også gås (subst.), jassie (verb.)

jæs

subst. _ jæ¿s _ genus: mask./fk. (K 7.2); spor. også stof´neutr.

[af uvis opr.; muligvis beslægtet med norsk dialekt es, æs (= gæring), svensk jäst (= gær), ØMO. jæst (= ølskum); Midtjy´S (± SSamsø), Sydjy (±SV), NSamsø, spredt i Fjends (med tilgrænsende sogne), spor. i øvrige Midtjy´N, i SVJy´NV, Sall og på SSamsø; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= skarp, ram mados; typisk fra stegeflæsk el. madvarer, der brænder på. Jæs = den brændte Lugt, der staar som en Mur, og en Varme der følger med ¨ fra Flæsk der steger og brænder paa ¨ Kan ogsaa, og især, bruges om det, naar det er en Smule fordærvet. MVJy. pu· ¡ha, sekè èn ¡jæ¿s, de æ ves ¡no·èÛ de ¡swi·ès = puh ha, sikken en os, der er vist noget, der svides. $Hundslund. en tyk Jæes ow stejt Pøls’ stod imod æ Lowt (= en tyk os af stegt pølse stod op mod loftet). KrJens.JF.7. \ (også:) om anden gennemtrængende ubehagelig lugt [spor. i samme områder] Et Lyssen! _ et Dunder! _ en swawlet Jæes! = et lyn, et brag, en svovlet stank (fra lynnedslaget). ABerntsen.S.19. så wa de møj¶ wa· jæn O¶r, Maren hå· en Bok ¨ I ka trow, dæ wa en stram Jæ¶s i æ Ståw· i dæn¶ Ti¶ = så var det meget værre et år, (hvor) Maren havde en (gede)buk (på opfodring); I kan tro, der var en stram stank i stuen i den tid. HPHansen.JP.44. han sai aa gnei sæ i ¨ tyk Kamfæ, lig de dampet. De ga saan en Jæs, saa a kom op i en Fart aa fek Daren lukket op = han sad og gned sig i tyk kamfer (som lægemiddel), lige så det dampede; det gav sådan en stank, så jeg kom op i en fart og fik døren lukket op. NAsbæk.P.12. (om os fra pottebrænding:) NAsbæk.P.16. jæs = røgdunst, f.eks. ved en tællepraas, hvor vægen ikke blev klemt, naar praasen var slukket. SØJy. Folk brænder (under 2. verdenskrig) Rug til Kaffe ¨ der bliver saadan "Jæs", saa man ikke kan være der. MØJy.

jær·tegnÌjæse
Sidens top