jassejatte

jassie

verb. _ med sideformerne hjassie, hjasse, jæsse, jæssie. _ jasi, hjasi alm.; *hjas Ommers, Hards; jæs Århus´egnen. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[vel beslægtet med el. forvansket af hjaske; spredt i MØJy, spor. i øvrige anførte områder]

= jage, sjuske (med arbejde). jasi = jage med noget uden at det ret bliver til noget, fordi der tages for "lætele" (= let) paa Tingene. VoerH. hon jasièt ¡te¶ å blyw farè = hun sjuskede sig til at blive færdig. HadsH. do jæsser å jæsser, å jauer å jauer, å lig let hjælpe’re = du aser og aser, og jager og jager, og lige lidt hjælper det. AarbAarh.1975´76.43. \ hertil flg. betegnelser for et sjuskehoved: hjassi·hoved. et hjasihòw¶i = uordentlig, hjasket person. *VoerH (F.I.619). _ jassi·pig, jassi·peder. *VoerH.

jassejatte
Sidens top