Çjærmejæs

jær·tegn

subst. _ med sideformen hjerte·tegn. _ 1.sms.led: ja·r´ Vends, MØJy, SØJy; hja·t´ Him´V, sideform i MØJy; *ja§t´ AndstH (SØJy); *hjå·´ SkodborgH (MVJy), VoerH (MØJy; Krist.DS.I.262). _ afvigende udtale (med hovedtryk på 2.sms.led): (h)jær¡tæj¶n $Læsø.

[< gammeldansk jar´, jærtegn; 1.sms.led af uvis opr., delvis folkeetymologidsk omtolket < Ìhjerte]

 Næste betydning

1) = særsyn; under, mirakel [spor. i Nørrejy; fortrinsvis i ældre kilder] Smaaforsyndelser mod Medmennesker var saavist næppe noget "Hjaettegn" i Menigheden. HimmerlKjær.1920.353. den var en skide ko, der var saa urolig, og den var en landeplage og et jærtegn. BBMüll.T.I.31. Han kunde nu så mange af den slags fortællinger, te de (= at det) var et hjååttegn. MØJy (Krist.DS.I.262). hanj hår gjo¶r manne Ja·rtæjn ve dænj Skåµkel Går¶ (= han har gjort mange jærtegn ved den »skankel (til) gård), hørt om en dygtig mand, der af en ¨ dårlig Gård har gjort en god. Vends (Røjkjær.Opt.). ¡hø¿r e jær¡tæj¶n! (= hør et jærtegn!), dvs. nej har man hørt mage! AEsp.Læsø.

 Forrige betydning

2) i videre betydning. ¡de wò ¡da nò ¡ræsom hjær¡tæj¶n! = (det var da) noget uhumsk skidt, forfærdeligt ragelse. *AEsp.Læsø. I gue wa dæ mærkend, dæe skuld vi no mej ¨ det æ jo en gruelig jærtejn, næe vi ska astej = i går var der marked, dér skulle vi nu med; det er jo et grueligt postyr, når vi skal afsted. *SØJy.

Çjærmejæs
Sidens top