gåret
gåse´| gåret | gåse´ |
Se også Ìgive (verb.)
subst. _ go¿s Nørrejy; gå¿s/gå·s (K 1.9) alm. i Sønderjy; go·s Als; goas SSlesv. _ som 1.sms.led: se gåse´. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: »kort.
1) = rigsm. Enhver Gaardmands eller Husmands Kone havde i Reglen en mærket Gaas i Kæret, og Gæssene havde om Natten deres Plads ved Kærstederne. Klitgaard.Brønderslev.46. Om Sommeren indtil Kornet er i Huus, blive de gamle Gæs enten tøgrede (= tøjrede) med et Baand om Halsen eller om det ene Been, eller og (= også) vogtede løse, naar de have Gæslinger. Schade.Mors.315. Gæssene afgav kun en lille Del af Føden. Deres Fjer var dog en vigtig Ting som Fyld i Dyner og Puder. Vingerne med de lange Svingfjer blev skaaret af og benyttet som Støvekost, "æ Fierving". Raunkj.VH.72. ènvæ mañ slawtè ti ¡tåÏ ¡gjes om ¡ju·Ïti = enhver Mand slagtede ti´tolv Gæs ved Juletid; man gik så fra den ene Gård til den anden og hjalp til med at rappe (= plukke) Gæs, man fik Kaffe og Mændene spilled Kort. $Felsted. Naar Gæssene var plukket og havde faaet en ekstra Omgang over en brændende Halmvisk, kom de under Husmoderens specielle Behandling. Indvoldene blev taget ud, og Vinger, Hals, Kraase m.m. blev samlet sammen for senere at bruges til Kraasesuppe. Gaasekroppene skulde røges, det var sjælden, nogen fandt paa at stege en Gaas paa Landet i disse Tider. AarbSkive.1946.110. Man vandt også garn om en go·stro·f _ èn go¿s si stro·f sku ta·rès å fy¬ès mæ smo¿ steÍn å sætès sam¶èÏ = man vandt også garn om en gåsestrube; struben af en gås skulle tørres og fyldes med små sten og (enderne) sættes sammen. Holmsland. (vejrregel:) Naar Gaas gaar til Hav og Grævling i Grav, kommer Vinteren ikke i Skridt men i Trav. SØJy. _ (i mange talemåder, med varianter, fx:) Alting i Verden forgaas, aller (= aldrig dog) forgaas (får Gås) Træsko. AarbHards.1930.115. Først Redet, saa Gaasen; ikke gifte (givte) sig førend man har Huus og Hjem. Melsen.1811. Dè ær i si·n Dø å læ sæ tre· ihjæl å Jæ·s = det er en langsom død at lade sig træde ihjel af gæs. AarbVends.1929.284. En goes æ en skit Fovl, de æ foledt te tov aa fomøj te jen = en gås er en dårlig fugl, det er for lidt (mad) til to og for meget til en. Thy. ¡så¿n gik ¡dæn¶ ¡go¿s te ¡gil· = sådan gik den gås til gilde (dvs. sådan gik det til). $Todbjerg. vi tow¶ hår æn go¿s uplot mæ hinå·n = vi to har en gås uplukket med hinanden (dvs. et mellemværende at afgøre). $Vejrum. (afvisende svar :) hur æ do fræ¿? _ dæ·r fræ¿, hur æ huw·s står uw·Û o æ gjæs go bå·rfuÛ = hvor er du fra? _ derfra hvor husene står ude, og gæssene går barfodet. $Agger. \ (også:) om forskellige genstande som i børns leg skal forestille en gås. (om muslingeskal:) AEsp.Læsø.II.61. (om frøkapsel fra aften´pragtstjerne:) Vends (JLange.ODP.II.45f.).
Forrige betydning - Næste betydning
2) (i plur.:) strandfogdens gæs, Spøttrup gæs (el. lign.) = måger [spor. i Vends, Sall og Hards´N]
Forrige betydning - Næste betydning
3) i navne på lege. _ nappe gås [spor. afhjemlet] De Legende tager hinanden i Hænderne og stiller sig i en Rundkreds. En af dem går udenom Kredsen og siger, idet han slår en af de andre: Æ napper Gås, æ napper Gassi (= jeg napper gås, jeg napper gase) ¨ Den slagne løber derpå efter den der gav Slaget; og så gjælder det om, hvem der først kommer til den åbne Plads i Kredsen. Thy (jf. Krist.BRL.231). _ hverre/vende gås. *SVJy (SprKult.II.12, jf. s. 54). Naar man skulde "hværre Gos" (»hverve el. vende Gaas), skulde de legende undtagen én danne Kreds; den ene skulde gaa rundt uden om Kredsen og banke én paa Ryggen; de to skulde saa løbe hver til sin side og søge først at naa den ledige Plads. *Ussing.Erritsø.197. _ stikke en gås. *Skagen (SprKult.II.50).
Forrige betydning - Næste betydning
4) = et stykke oksekød [spor. i Hards og SVJy] "Gaasen", æ go¿s af Koen ´ det store Muskelbundt af Laaret ´ brugtes Aaret igennem som Paalæg ¨ Den havde Form som en slagtet Gaas ´ med Hoved og Hals, som den kunde hænge i. SprKult.IX.34. Skautrup.H.I.248.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = dum kvinde; jf. sms. som glabre·gås, dratte·gås etc. Gås bruges som Skældsord for dumme Mennesker, særligt af det svage Køn. HostrupD.II.1.253. do ær ilywal èn go¿s i din bæ·st klÉ·èr (= du er alligevel en gås i dine bedste klæder), dvs. dum, hvor klog du end stiller dig an. $Børglum.
Forrige betydning - Næste betydning
6) (i plur.:) hvide gæs (= vild margerit, agergåseurt) se hvide·gæs.
Forrige betydning - Næste betydning
7) (i plur.) = skumtoppe på bølger [spor. i Thy] dær æ gjæs i æ haw = der er gæs (dvs. hvide skumtoppe) på havet. $Agger. dær æ ¡hwi· ¡gjæs po è ¡fyw¶èr = der er hvide gæs på fjorden. $Torsted.
8) (i plur.) = børnekopper; udslæt efter koppevaccination [spredt i Ommers, Djurs (± Samsø), MØJy´N, desuden Horsens´egnen (iflg. Molb.); fortrinsvis i ældre kilder; syn.: gæsling 3] OBork.1814. do ska hen å ha gjæssen (= du skal hen og vaccineres); kom et te hans arm, han hår gjæssen i di hæ·r daw· = kom ikke til hans arm (dvs. hold dig fra den) han har gæssene i de her dage. Krist.JyA.T.VI.327.
| gåret | gåse´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}