hvege·vorn

Çhvej

Se også Çhvæde (verb.), Çhvej (adv.), Çhvejer (subst.), hvid·veje (subst.)

Ìhvej

subst. _ hwæj alm.; også hwæj¶ Hards; også hwæj· Fjends. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).

[formentlig < Ìhvege; Hards (±Ø), spor. i Him, Ommers´V, Fjends´S og SVJy´N; se kort]

Tæt afhjemlet

= vindstød, kastevind, hvirvelvind; trækvind. Der er en faale Hwæj gjemmel æ Goer i Væjstenstorm = der er en voldsom hvej igennem gården (dvs. hen over gårdspladsen) i vestenstorm. Hards. (forvarsel:) det (dvs. "brudeskaren") kom farende i saadan frygtelig Fart henad Gaden, der var flere Vogne, og det var ikke uden en Hwæj (= kun en hvirvelvind), saa var det hele forbi. Ommers (Krist.JyF.IV.247).

hvege·vorn	Çhvej
Sidens top