Ìhvæde
hvæde·bræt| Ìhvæde | hvæde·bræt |
Se også Ìhvæde (subst.)
verb. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 3.2, K 4.1, K 1.9. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: hwÉt Vends£; hwe(·)t Læsø; hwɧt NVJy; hwæ§t MVJy, SVJy; hwe·t MØJy´NØ; hwe·èt Djurs; væ·t/Ávæ·t (K 1.4) alm. i Sønderjy; væ§t $Vodder; ´et (K 6.1) Han, Him, $Vorning, $Voldby, MØJy´S, desuden (yngre) sideform i BørglumH og HvetboH (Vends), i MØJy og $Vroue. _ ptc.: hwÉt Vends, Han´Ø, NVJy; hwæt, *hwet MVJy, SVJy; hwe¿t MØJy´NØ, Djurs; hwe¶jt MØJy´S; hwe¿Ût Bjerre; væ¿t/væ·t (K 1.1) alm. i Sønderjy; væt $Vodder, $Fjolde; ve·t Sønderborg; veæt Angel.
\ Ìdog hwæ· HvetboH; Çogså hwe· Sall, Fjends; Èogså væ·è; ¢også ve·è, Áve· spor. i ´M og ´S; £også hwÉ·t ´N; også (yngre) hwæ·è HvetboH.
[jf. ODS. II.hvætte; formen væ·t (i Sønderjy syd for rigsgrænsen) formentlig < nedertysk wetten]
1) = finslibe, i reglen vha. lille slibesten (jf. hvæde·sten 1.1), evt. efter at genstanden er grovslebet på stor slibesten (jf. hverve·sten 1, hvirvle·sten) [syn.: Ìhverve 4] væ·è _ de sætè så¿n fij¶n ¡ber = (at) hvæde, det sætter sådan et fint bid (dvs. en tynd, skarp æg). LBælt. Først skulle Kniven stenes (= slibes) ¨ saa skulde den hvedes, hvilket blev gjort i Haanden paa en blødere Sten og med Spyt. JVJens.HH.II.108f. æ ska ha e ba(l)Ábe·èknyw væ·t = jeg skal have barberkniven hvæsset. $Rise. æ Sneker han synger å hweede hans Jaen = snedkeren synger og hvæsser sit jern. ABerntsen.B.14. Taarrospaa·ræ¶n bløw borre stjæn¶ aa hwet = tørvespaden blev både slebet og hvæsset. NØDjurs. (spec.:) hans bette Tælleknyw ¨ wa enda møj skarp, fo han haa’ed lig hwet æn, po æn Kampsten = hans lille »tælgekniv var endda meget skarp, for han havde lige hvæsset den på en kampesten. Sall. a hwæ§t æ ¡bröªknyw¶ o è ¡da·rªtræ¿ = jeg hvæssede brødkniven på dørtræet (dvs. dørtærskelen). $Vroue. \ af·hvædet = hvæsset færdig [< Ìaf 21; spor. i ØSønJy] e ¡knyw æ ¡slefèn å ¡awªvæ·t å skarp = kniven er slebet og hvæsset og skarp. $Felsted.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = hvæsse, skærpe (kløer, næb el. tænder) [spredt i Nørrejy] ¡kati ¡hwe·t ¡klø¿èrn pò e ¡træ¿ = katten hvæssede kløerne på et træ. AEsp.Læsø. En Hø·n hverer si Ne¿f = en høne hvæsser sit næb. Hards (PKMadsen.Opt.). Òg¶gen stor å hweer djÉ tæçj¶çjer på jankåntjen å krøøben = hestene står og sliber (kører frem og tilbage med) tænderne på jernkanten af krybben. AEsp.VO.II.65. (spøgende:) fø·èn, te fålk fæk, wa o¶ èn så¶n be¡skafènhi¶èÛ, te dje ten¶ nåk sku blyw hwet og sku·reÛ, så i hwærkèn blöw dö·w hæjèr sy·© = føden, folk fik (bl.a. hårdt rugbrød), var af sådan beskaffenhed, at deres tænder blev både hvæsset og skuret, så de (dvs. tænderne) hverken blev sløve eller syge. NPBjerreg.ÅOmmers.30. (afvisende svar:) vÉl du itj ha Én gamèl lo¿t å hwe·i din tæñ¶ o¿ = vil du ikke have en gammel lort at hvæsse dine tænder på. MØJy (F.II.449).
3) i faste forb. (overført). _ hvæde på = overveje grundigt; diskutere i detaljer [spor. i MVJy og SVJy] Det er ikke noget at hwæær på (d.e. at tale om). Hards (Sgr.III.133). hvæd’er o’et = ¨ tøver, betænker sig, er ved to sind. SVJy. de ær e§t nåwèt o hwæ·Û o¿; bryj·Û o di¶èl = det er ikke noget at tale frem og tilbage om; bryd og del (dvs. afslut handelen med en pris midt imellem købers og sælgers bud). $Darum. _ hvæde sit næb. Hwa sto do¶ ò hwe·Ûè di ne¿f atè (= hvad står du og hvæsser dit næb efter; dvs. hvad) står du i tanker og forbereder dig på)? *$Lejrskov. _ få sit næb hvædet (el. lign.) = blive irettesat mv. [spor. i Vends og Fjends] haçj hò fåt hwÉt hans neß wal tit = han er bleven bidt af, bleven næset, irettesat, sat til vægs vel tit (dvs. lidt for tit). $Hellum. der fæk a sgu hwet mi Saws = der fik jeg sgu hvæsset min saks (dvs. der kom jeg i vanskeligheder). Aakj.DFK.132.
| Ìhvæde | hvæde·bræt |
| Sidens top | |
}){kind=link}