hov·vejÌhu

hov·vogn

subst.

[< Ìhove]

= arbejdsvogn, brugt ved »hovarbejde. En Dag var vi paa Hovengen for at køre Hø hjem. Der var ordret (dvs. beordret) saa mange Hovvogne, at Engen kunde "ryddes" ved, at hver Vogn kørte eet Læs. *KSkytte.DE.98. *Grønb.Opt.40.

hov·vejÌhu
Sidens top