![]() | ![]() |
Se også Ìhvor (adv.), Çhvor (adv.), ¢hvor´ (sms.led)
adv. _ med sideformen for. _ udtales i alm. som tryksvag form af »Ìhvor (altså hu i stedet for huè(r), hur; vo i stedet for vor); (afvigende:) hwò Vends (spor. vsa. hwa, hwi, hwè), $Lild; hu Thy´N, Mors, i ældre dialekt formentlig også SallÌ; også hu, ho Han, Him´Ø; ho Samsø, sideform i Ommers, MØJyÇ, Djurs og SØJyÈ; også u $Mandø (vsa. o), $Rømø, $Vodder; også o GjernH (MØJy) (vsa. a), Him´V¢; (vedr. sideformen) få, fè spor. i MØJy´N og på SSamsø, desuden $Vorning; (overalt i yngre kilder ses tendens til rigsmålspåvirket udtale:) hwå/vå (K 3.2), *hwo(r) alm.; wo $Storvorde, $Give, $Ål.
\ Ìi yngre dialekt *hwo(r); Çogså hå ´N; Èdog wo $Lejrskov; ¢her optegnet sammentrukket med efterflg. ord: "Hwo møj fæk do saa for hinder" (= hvor meget fik du så for hende, dvs. koen) ¨ fik i almindelig Samtale, hvor det var unødvendigt at tale tydeligt, følgende Form: "Omøj fæu saa faandr?" SVasegaard.Klejtrup.55.
[egl. tryksvag variant af Çhvor, jf. ODS.VIII.916f.; sideformen for er uforklaret, jf. DF.XI.25]
1) = i hvilken grad, hvor meget? vu manè ¡kre¿ ka han ªh嬷 = hvor mange Kreaturer kan han holde? (dvs. have på stald). $Vodder. hwo møÛ vej ¡ær èt te go¿rèn? = hvor meget vej (dvs. hvor langt) er der til gården? $Hundslund. få ¡møj¶ ¡kåstè èt = hvor meget koster det? $Todbjerg. Da ¨ snakket vi om, hu manne Tørre hver a wos haad fot grawet (= hvor mange tørv hver af os havde fået gravet, den dag). SVJy. han wa føj tres ¨ så ve´e i wal, få gammel han ku væ = han var født (i 18)60; så ved I vel, hvor gammel (og skrøbelig) han kunne være. Prip.Søften.165.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = uanset hvor meget [spor. afhjemlet; syn.: i·hvor] Men hva møj a slier, ka a intj tien uen høvst 4 Mark om Davi = men hvor meget jeg (end) slider, kan jeg ikke tjene mere end højst 4 mark om dagen (jf. mark x). Vends.
3) = sikke (som udtryk for undren, imponerthed, bestyrtelse, ærgrelse etc.) over graden [spredt afhjemlet; syn.: som x] I ueed ual hur, Falild! a haar en mulle mand = I ved vel, farlil, hvor gnaven en mand jeg har. Tychon.Vers.289. aaha! hur und haar a i mi Tænn = aaha, hvor ondt har jeg (dog) i mine Tænder. Schade.ca.1820. de æ faale, hvo de her Hellehier grassiere no om Staan = det er farligt (dvs. skrækkeligt), hvor det her hellighed grasserer nu om stunder (i form af Indre Mission etc.). NChristians.NPW.8. "Hwo Branviin inda ka lætt en sølle Minnesk!" (= hvor brændevin dog kan lette et sølle menneske) er en gammel "Sej" (= talemåde) fra Furbogilderne. HKyrre.Fur.19. å·, Guj bewå¶res hu smaj¶t de Kaffe ændda wal = åh gud bevares, hvor smagte det kaffe dog godt. HJens.HDF.19. naj go¡daw¶ go¡daw¶, vo ¡snæl¶ te i bè¡sø·chè vås èt gåµ¶ = næh, goddag goddag, hvor rart, at I besøger os (for) en gang(s skyld). Tønder. næj sí in¡da, ho de wåÏ·mè åp mæ tårnhuèjè i sy¡væjst = nej se endda, hvor det ulmer op (dvs. trækker op i vejret) med tordenskyer i sydvest (jf. torden·hoved). Sall.
![]() | ![]() |
Sidens top |