Ìhu
hu·bav| Ìhu | hu·bav |
Se også Ìhu (subst.)
interj. _ med sideformen hu´ha. _ hu·, ¡hu(·)¡ha alm.; også huw, huw·, hu÷w, ¡hu(·)¡ha Vends, Læsø; også huw·, ¡hu(·)¡ha spor. i Thy; også *hu·has $Havbro; huch $Angel; i længere forb. som hu´ha endda bortfalder trykket på 1.led, og 2.led får enklisestød (fx hu´¡ha¶ eñªda Hards).
[spredt i Nord- og Vestjy, spor. i øvrige Jyll]
= uha, uh, uha da; puha; føj; for pokker da (som udtryk for forskrækkelse, ubehag, anstrengelse etc.; spor. også for imponerethed, munter afværgelse etc.). Hu·, de æ så koltj i Da! = uh, det er så koldt i dag! Vends. dæñ æ så ¡ho·rªmjælkè; di war stræµ· å maÏ·k, hu·ha de war et te å å·rk = den (dvs. koen) er så »hårdmælket; de (dvs. sådanne køer) var så besværlige at malke, puha det var ikke til at orke. $Ræhr. Wi tuer da intj spies haem. A prøwwe mæ e bette støk å brøste. Mæn huew ha, de ær næsten de wæest a noen tijjer håer smagt = vi turde da ikke spise ham (dvs. hanen); jeg prøvede med et lille stykke af brystet; men uha da, det er næsten det værste, jeg nogensinde har smagt. Engelund.KletP.I.11. Hu· ha! va æ de da får èn Ge¡roch = føj! hvad er det dog for en geruch (dvs. lugt, stank). HostrupD.II.1.234. hu, hu, hu som man siger i Jylland, uopskriveligt, en Lyd i Brystet med lukket Mund, Deltagelse og stor uskyldig Respekt over Ting der hænder, store Folks Endeligt. JVJens.ÆU.166. huha, han saa da helsen grow raar ud (= uha da, han så da ellers gevaldig rar ud). Paa Harboør kan man nemlig ogsaa sige: Huha! om noget, man er glad for. EBertels.H.181. \ (spec.:) è grís hø¿l te ¡hu·ha = grisen hylede frygteligt _ han ¡blöw¶ så ga¬¶ te ¡hu·¡ha = han blev frygtelig gal. *$Torsted.
| Ìhu | hu·bav |
| Sidens top | |