hus·kanut
huske·kage| hus·kanut | huske·kage |
verb. _ kun i sideformerne hove, hovske, hovse. _ a) hove (Nordjy, MVJy´N, Ommers, MØJy´NV, spredt i Hards´M, spor. i øvrige Midtjy; se kort 1):
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
håw· alm. (også how· i dele af Østjy, jf. K 2.4); hò÷w Vends, Læsø; hòw· NVJy; håw/how (K 2.4) MØJy. _ b) hovske (Hards´S, Fjends´S, MØJy´S, Sydjy´N (± størstedelen af Bjerre), spredt i et bælte gennem MVJy´M og MØJy´MV (som yngre form, erstattende hove), spor. i SVJy´M og ´S (vistnok som ældre form, jf. Skast´formen ovf.); se kort 2):
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
håw·sk/håwsk (K 1.7). _ c) hovse (Djurs, MØJy´NØ, Bjerre (±NV), Sydjy´S, Sønderjy (± Fjolde og nogle få sogne i ØSønJy´SØ), spor. i yngre kilder fra øvrige Sydjy´N; se kort 3):
 | Tæt afhjemlet |
håw·s/håws/Áhåw(·)s (K 1.4)Ì alm. (vsa. tilsvarende former med ´ow´ Djurs, MØJy, jf. K 2.4); også höw·s (el. lign.) Bjerre mv. (K 2.4); også haw·s/Áhaw(·)s Sønderjy (K 2.4). _ præs.: (vedr. hove og hovske:) ´er (K 6.2); (vedr. hovse:) ´er (K 6.2) Djurs, MØJy, SVJy, Als, Sundeved, $Bov, Angel; håw¶s Bjerre, SØJy´S; håws/haws øvrige Sønderjy (med tilstødende sogne i SVJy)Ç. _ præt. og ptc.: (vedr. hove:) ´et (K 6.1) alm. (i Østjy dog med stødtilkomst i ptc.È); ´t hhv. ´¶(è)t $Houlbjerg; (vedr. hovske:) ´et (K 6.1)¢; (vedr. hovse:) håw(·)st/Áhåwst (K 1.9) hhv. håw¶st/håwst (K 1.1) (dog med vokal som i inf.) alm.; også (yngre) ´et (K 6.1) $Øsby, spor. i MØJy. _ imperativ: (vedr. hove:) samme udtale som inf. (dog med stød£); (vedr. hovske:) håw¶sk; (vedr. hovse:) håw¶s $Tved, $Jelling, AndstH (SØJy); håws Sønderjy (spor. i ´SØ med plur.´formen Áhåwsè).
\ Ìdog ofte optegnet uden forventet længde i Djurs´V, MØJy´NØ og Sydjy; Çdog ´er $Mandø, sideform i $Øsby (og vel flere andre steder som yngre sideform); Èfx håw¶èÛ; ¢to eksempler fra SVJy på præt. og ptc. håwst hhv. håw¶st skyldes vel sammenblanding med hovse; £fx håw¶, hò¶w
[1636: hove (AarbThisted.1943.404); 1638: (præt.) housktte (SkastTingb.145); sideformerne er alternative afledninger < gammeldansk hugh (= hu, sind, tanke), se Ord&Sag.2004.46f.; syn.: tænke x]
= rigsm. A vedd nok, hvor gamm’l a er, nær a hells kan sammel til at hov’e = jeg ved nok, hvor gammel jeg er, når jeg ellers kan samle mig sammen til at huske det. HansPovls.HD.30. de ¡føst a ka ¡håwsk, mi ¡bæsteªfå¿è å ¡bæsteªmu¶è ¨ di hå·Û ¡eµèn be¡ly¿sneµ = det første jeg kan huske (dvs. så langt jeg kan huske tilbage; da var det sådan, at) min bedstefar og bedstemor de havde ingen belysning (udover tællelys). $Give. (drillende:) Do kaa nok hous trej Daww fæn do bløu føj! = du kan nok huske (tilbage til) 3 dage, før du blev født. Djurs. A ved ’et nok, men a ka ett’ ¨ howsk ’et = jeg ved det godt, men jeg kan ikke huske det (dvs. komme i tanker om det). SVJy. hò¶w no å sÉj tak fè ma = husk nu at sige tak for mad (sagt som belæring til sønnen, der skal ud at tjene). Vends. håw¶s dæj åm¶! = husk dig, tænk dig om! $Lejrskov. do maa haav aapaa, de Tyskeren æ Mesker lisom vi ajer = du må huske på, at tyskerne er mennesker ligesom vi andre (på trods af hadet fra 1864´krigen). Thise.NKÆ.10. Mattensdav bløv dæ it sont hovst o i vo By = mortensdag (11. november) blev der ikke sådan husket på (med festligholdelse) i vor by. Als. de skal a howsk dæ (= det skal jeg huske dig), f.Eks. naar én har gjort en anden Uret. MØJy. _ (spec.:) ka Ûo ¡hòw· ¡de ¡mæ m¶æ (= kan du huske dét med mig), dvs. kan du hjælpe mig at huske det. $Torsted. _ (talemåder, med varianter:) do ¡låwè ¡gåt, mæn do ¡håwskè ¡skit = du lover godt, men du husker skidt. $Give. Hañ ka æt håw·sk fræ hans Ni·s å te hans Moñ¶ (= han kan ikke huske fra sin næse til sin mund, dvs. ikke ret længe). Holmsland (Røjkjær.Opt.). Smo¶ drængi å hunndhwallp di ka håww lænng = små drenge og hundehvalpe de kan huske længe. Fjends (Sgr.II.108). (med spil på Çhove:) Ka¶thoww ¨ æ gu¶e o lap trææsko mæj = kattehove (egl.: (jeg) kan ikke hove, huske) er godt at lappe træsko med. Fjends (Sgr.II.126). A ska hå·w dæ mæ i grön¶ Wost te Jyw·l (= jeg skal huske dig med en grøn ost til jul), Udtryk for Velvilje. AarbVends.1942.219. \ hertil flg. afledte subst.: hovske = hukommelse. A hå¿è èn skit (ka´)howsk = jeg har en dårlig hukommelse. *MØJy. _ hovsken(de) = d.s. hans howsken ær it gue = hans hukommelse (egl. vbs.: huskende) er ikke god. *MØJy. _ hove = d.s. [spor. i NVJy; syn.: hovelse] do hå¶(r) æn gu¶ håw· = du har en god Hukommelse. Skyum.Mors.II.180.
| hus·kanut | huske·kage |
| Sidens top | |