hork

Çhorke

Se også £harke (verb.), hork (subst.), Çhorke (subst.), Èhorke (verb.)

Ìhorke

subst. _ med sideformen hork. _ hårk Vends, MØJy; hor§k Vestjy (også hår§k ThyÌ); hår§k $Give. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

\ Ìdog hòr·k Thy´M (Lyngby.Opt.).

[NVJy (± Thy´N) og MVJy, spredt i Him´SV, Ommers (±Ø), MØJy (±S) og SVJy (dog ikke afhjemlet fra Fanø), spor. i øvrige Østjy´N og ´M; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= (lille) fisk af aborre´arten; jf. Brøndegaard.Fauna.I.265. Krøyer.DF.I.44. hor§k, bruges å be·Û mæ te o¿l (= bruges som madding til ål, jf. Îbede). Thy. Nej, sådan nogen magre "horker", som de fik med sig hjem efter timelange ophold (som lystfiskere) ved åen, var ikke umagen værd! SStef.LL.43. \ (overført:) drage/trække horker (i land) = snorke, snorksove [spredt i anførte vestjyske områder, spor. i de østjyske] o dråw hår§kèr = at fiske horker med dragvåd (jf. drage·vod), forblommet udtryk for at snorke i søvne. $Agger.

hork	Çhorke
Sidens top