hore·unge
Ìhorke| hore·unge | Ìhorke |
Se også £harke (verb.), Ìhorke (subst.), Çhorke (subst.)
subst. _ med sideformen horke.
[jf. korke x; spor. i Hards´S, MØJy´M og Sydjy´N]
_ kun i flg. forb.: gå/løbe i hork = gå i urede, filte. "det er gaen (= gået) i hork", sagde Drengen, som arbejdede med et Faaretøjr, hvis Lægen (dvs. samleled for flere stykker tøjr, jf. lægn x) var gaaet fast. Hards.
| hore·unge | Ìhorke |
| Sidens top | |