ÌhorkeÈhorke

Se også Ìhorke (subst.), Èhorke (verb.)

Çhorke

subst. _ med sideformen hork. _ hor§k Vestjy (K 1.6)Ì, Mors (vsa. hork); hår§k Thy´SV (K 1.6); hork Him´V (vsa. hårk), $Vodder; hårk Ommers, MØJy, $Voldby, $Jelling. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).

\ Ìogså hork MVJy, SVJy; også hårk Fjends´S.

[jf. Èhorke]

 Næste betydning

1) gå/stå/være i horke (el. lign.). _ a) = blive/være hæmmet i væksten, vantrives [MVJy (±N), MØJy´V og SVJy´N, spredt i SVJy´S (± Fanø), spor. i øvrige Midtjy´Ø, i Him og SØJy; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

unge Fæhøveder (= kreaturer) er "i Hork", når de ere så vag holdte (= dårligt fodrede), at de ikke når Vækst efter Alder. Hards (Røjkjær.Opt.). "Han erer sæ i hork" (= æder sig i horke), sagde en far om sin søn, fordi han, trods god appetit, ikke trivedes. Holmsland. dæ· hå· a de undt, o dæ· blöw a kjor i Hor¶k = der (dvs. i en plads som tjenestedreng) havde jeg det ondt, og der blev jeg kørt i horke (dvs. blev næsten sultet). Hards. _ b) = være fattig [spor. i Him´V og MVJy] Hanj arbær de hanj kae aark /aa sejer enda i Haark! = han arbejder det (dvs. så meget), han kan orke, og sidder endda i armod. Him´V.

 Forrige betydning

2) = dyr el. (sj.) plante, der er gået i stå i væksten; lille el. halvstort barn; ungdyr i alm. (uden tanke på standset vækst) [< betydning 1 (muligvis påvirket af Ìhorke); Hards (±Ø), SVJy´N, spredt i NVJy (± Thy´N), Hards´Ø og Fjends (±SØ), spor. i Him´V, Ommers og øvrige Midt- og Sydjy; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

Det hændte, at en Kalv standsede i Væksten, saa sagde man: Den æ gon i Hor¶k, den stor i Stamp¶ (= er gået i horke, står i stampe), og saa kaldte man den en Hor¶k eller en Knåt¶ (jf. knort x). HPHansen.HH.84. (på gården) staar 10 Køer og 6´8 Horker (= ungkreaturer) og 4´5 Kalve. Hards. (om stor familie:) der er en stour redfuld (= stor redefuld) horker, der var særlig betegnelse for piger. Hards. Han æ ingen Hårk (= ikke nogen horke), om en, der er en hel Karl (dvs. stor og kraftig). MØJy. \ (spec.) = uvornt barn [spor. i MVJy] "See den fule Hork!" (= se, den slemme unge); Skiendsord ¨ til Børn, der have forseet sig. Hards (NHegelahr.ca.1810). æ dej¶n hå¿r en döw· mæ dæm ski§tè hor§kèr = degnen har en døje (dvs. et værre mas) med de skidte horker (dvs. frække unger). $Vroue.

ÌhorkeÈhorke
Sidens top