hore·kvind
hork| hore·kvind | hork |
subst.
1) = rigsm. (barn født uden for ægteskab) [spredt afhjemlet] (spec., med spil på betydning 2:) ¡måϪbow¶èrn sæj¶èr at ¡hælªbow¶èrn di ær ¡målªbow¶èrns ¡huèrªoµèr = molboerne siger, at helboerne (dvs. beboerne på Helgenæs) er molboernes horeunger. $Tved.
2) om noget uanseligt, ringe, uheldigt mv.
2.1) = lille og/el. sidste neg; jf. Ord&Sag.1982.19 [spredt i SVJy´S og SønJy´NV; spor. i MØJy´S og på Samsø; syn.: Ìenke 3.1] Bliver der ved Enden af et Skaar (jf. skår x) for lidt Korn til et Neg, kaldes en saadan Vantrivning for en Horeunge. MØJy´S. han fek æ ¡ho·rªoµ· (= han fik horeungen) ¨ det sidste Neg, især hvis dette ikke var parret (i en »kærv x) og måtte stå alene. $Vodder. Glemmer rivesvenden et neg på marken om hösten, når han river efter (dvs. river løse strå sammen), kaldes dette en horeunge. Samsø (Krist.JyA.T.I.44). \ også kaldt: hore·neg. *SønJy´N (F.IV.220).
2.2) = streg som markør for (en ekstra) bet i regnskab ved kortspil som »kejser´konge, »svinepisker [spor. afhjemlet; syn.: Ìhorn 3.11] så sku¬ di pas epo¿ å bær dæm rÉjti© æÛ, fòr hɬès fɧk di èn stra·fstre¿©, som di ka¬t æn hu·èroµ· = så skulle de (dvs. kortspillerne) passe på at bære sig rigtig ad, ellers fik de en straffestreg, som de kaldte en horeunge. Kvolsgaard.L.108.
2.3) i leg. spel huèroµ· (= spille horeunge): efter de legendes antal dannes en række huller i jorden; A. triller en bold fra et mål langs rækken; bliver den liggende i et hul, får hullets ejer en lille sten i det, en huèroµ·, (etc.). *Mors (F.). *Sundeved.
| hore·kvind | hork |
| Sidens top | |