harpiks

harrebat

Se også Èhare (verb.), haret (adj.), Ìharve (subst.), Çharve (verb.), herred (subst.)

harre

verb. _ ha·è _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) alm.; (præs.) spor. også *harre

[af uvis opr.; muligvis beslægtet med hirre; jf. ØMO.; spor. i TyrstingH´S, VoerH og HadsH´S (MØJy), desuden Endelave]

_ kun i flg. forb.: det harrer = det kradser, river (i hals, næse el. bryst). det begyndte at harre i hans Bryst saa han ska til æ Dogter. TyrstingH. for at det ikke skal ha·è i næsen på køerne, dvs. kradse, genere, slide hul osv. Endelave.

harpiks	harrebat
Sidens top