hare·sæde

hare·tavl

haret

adj. _ Áha·re Als; *ha·rèt VisH (ØSønJy); spor. skrevet *harre, *harrere

[< nedertysk haaren (= være skarp, bidende tør, om vind); Als, Sundeved´Ø, spor. i øvrige ØSønJy´SØ, desuden Holmsland (Røjkjær.Opt.); se kort; syn.: harket, harpet]

Tæt afhjemlet

= sprukken; ru (om hud). æ fek ¡hi·ldt Áha·re Ákja·fe åw e ¡kuld = jeg fik helt harede, sprukne kinder af kulden. AlsOrdsaml.71. a ær harrere öwr hi·le mi Krop = jeg har ru hud over hele kroppen. Røjkjær.Opt.

hare·sæde	hare·tavl
Sidens top