harts
Çharve| harts | Çharve |
Se også Çharve (verb.)
subst. _ harè/Áharè (K 1.9) alm.; også har· Thy, Sall, Hards´NV, Fjends og SønJy´SV; haro NDjurs; harèch $Fjolde. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
= rigsm. (landbrugsredskab med forskellige udformninger), jf. LandbO.I.524ff. (med ill.). En gl. dansk harve havde 8´12 træbulle med jerntænder. En nyere type er af jern, men har rette jerntænder som den gamle og er leddelt, så den kan sættes op som et tag. AEsp.VO. Her bruges kun den sammensatte Harve, som bestaar af 4 Dele, kaldte Fjerdinger, i hver Deel tre Bolle (jf. Ìbul 1.4) med Jerntænder, og i hver Bol fem Tænder. Schade.Mors.289. Hvor der var to Piger i en Gaard, skulde Lillepigen køre Gødningsvognen og ligeledes Harven i Saatiden. AarbAarh.1933.26. _ (overtro:) jÉn mot ej§t re·s æn harè òp dæñ¶ næt, fòr så w¶i¬ nåk hÉ©sèn rij· èpo¶ èn = man måtte ikke rejse en harve op den nat (dvs. natten før sankthansdag), for så ville heksene nok ride på den. Kvolsgaard.L.121. Harven og Ploven ¨ maatte ikke staa Julen over paa Marken; ellers kom Heksene og red paa dem. Ussing.Als.116. _ (talemåder:) Bojler aa Gild, de er de a helst vil; Harre aa Plou kommer aaller i mi Hou = fester og gilde, det er det jeg helst ville, harve og plov kommer aldrig i min hu (dvs. ønsker jeg ikke at tænke på). Schade.36. Har en Mand megen Lyst til Handel f. Ex., hedder det: "æ Handel de er sin Plow aa Harre" (= handelen det er hans et og alt). Feilb.FH.17. de er æ li¶ wee¶r, sòòe röw¶wi, haj lòò¶ sæ åj¶jer en òpsat harre = det er et grimt vejr, sagde ræven, han lagde sig under en opsat harve. AEsp.VO. næ¿r dær komèr harèr o æ hu·s, komèr dær fesk i æ ru·s (= når der kommer harver på husene, kommer der fisk i ruserne), dvs. i stormvejr, da man jævnlig nødes til at holde tækkelsen fast ved at lægge et par harver på taget. Vestjy (F.).
| harts | Çharve |
| Sidens top | |