Çhag

Çhage

Se også Çhage (subst.), Èhage (verb.), ¢hage (verb.)

Ìhage

subst. _ udtale »kort, jf. også K 1.9. _ genus: fem./fk. ( K 7.2) alm.; mask. Djurs. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; ha©èr spor. i Vestjy; (Á)ha©è/(Á)hachè (K 1.9, K 4.2) Sønderjy (± Als og Sundeved).

[syn.: kæbe x]

= rigsm. (nederste del af underkæben; sjældent på dyr). Haj hår tow¶ Ha·©èr å samlèr te dæj tre·i (= han har to hager og samler til den tredje), om den fede. AarbVends.1935.127. Stunj ¨ haar enj Pog’ aanjr Hagen = studen har en poge (dvs. hævelse, knude) under hagen. Lars.Ordb.204.

Çhag	Çhage
Sidens top