Çhage¢hage

Se også Ìhage (subst.), Çhage (subst.), ¢hage (verb.)

Èhage

verb. _ udtales som »Ìhage (dog hå·ch $Voldby). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; hå·©è $Voldby. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; hå·cht hhv. hå¿cht $Voldby.

[< Ìhage]

 Næste betydning

1) = nå op til med hagen [spor. i Nørrejy] Han var en ganske lille, vanfør og sammenskrumpet Mandsling, der lige kunde "hage" Bordet, naar han et eller andet Sted blev bænket ved den lange Bordskive. AarbSkive.1911.6. tagtjærren war så stu·r, de i wåksen ma¶j ku ha·g dem = tagnegene (dvs. negene af tækkehalm) var så store, at en voksen mand (lige) kunne hage dem (dvs. de gik en voksen mand til hagen). AEsp.VO. (talemåde, med varianter:) de ær æn hyw¶, færè kå¿l, han ka sto¿ o æn tör¶è o hå·© æn å·ñ (el. æn skroptus) = det er en høj, stærk karl, han kan stå på en tørv og nå op til en and (eller skrubtudse). Vestjy (F.).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = måle en hests højde med sin hage [spor. i Østjy´M og ´S samt i SønJy] hesteprangeren målte hesten ved at sætte hagen hen til skulderbladet og fik derved "hestemålet". $Jelling.

 Forrige betydning

3) hage ¡op. håg åp, æjsèn kañ a è§t beñ· di hal·skle· = løft hagen, ellers kan jeg ikke binde dit halsklæde. *$Lejrskov. ha© ¡åp! = se i Vejret! *$Vorning.

Çhage¢hage
Sidens top