Èhage
Hage·bro| Èhage | Hage·bro |
Se også Ìhage (subst.), Çhage (subst.), Èhage (verb.)
verb. _ udtales som »Ìhage (dog hå·ch $Voldby). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; hå·©è $Voldby; ha©èr $Løgumkloster; ha·chèr $Fjolde. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; hå·cht hhv. hå¿cht $Voldby; ha·cht $Fjolde.
1) = gribe fat i; trække til sig [< Çhage 1; spor. afhjemlet] E ¡Bor· hachèt sæ ¡fast i è ¡Båws = Burren hagede sig fast i Bukserne. HostrupD.II.2.3. hag ruwsen åp = trække rusen op med bådshage. AEsp.VO. Tidligere brugte man Kroge på Høstleen, senere Bøjle (til at gribe om kornet); Kroge er det ældste, men di vel Áha·ch i è ¡kvorn (= de har det med at hage sig fast i kornet); det gør en Bøjle ikke så let. $Bov.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = sætte noget fast i/på [< Çhage 1 el. 3; spor. i Sønderjy´S, desuden $Lejrskov] væn æ gik a ¡jæt a ¡kyør, så ¡knøt æ deæ¡ve, ¡så ha· æ a ¡nochèÏ ¡iªha·cht = Når jeg gik og vogtede Køerne, så strikkede jeg derved, så havde jeg Nøglet ihaget (dvs. hægtet på en »garnhage). $Fjolde. \ (hertil vel:) en Rawt, te der ka haeg en Pwort = en rafte, som kan holde en port (når den bliver fæstnet i beslag på raften). *Sall (RoslevFolkebl. 28/1 1927).
3) hage ¡op = svejse ny hager på bagenden af hestesko [< Çhage 2; spor. i Nord-, Øst- og Sønderjy] ¡føst blæw æ ¡sko¿ ¡åpªha©¶èt, ¡veñ¶èr æ ¡gamèÏ ¡sko¿ sku ¡oñ¶èr iªgjæn = først blev skoene haget op, hvis de gamle sko (overhovedet) skulle under (hesten) igen. $Vodder.
| Èhage | Hage·bro |
| Sidens top | |