Ìhage
Èhage| Ìhage | Èhage |
Se også Ìhage (subst.), Èhage (verb.), ¢hage (verb.)
subst. _ udtales og bøjes som »Ìhage.
[< middelnedertysk hake]
1) = krog, knage; redskab forsynet med krog [spredt i Sønderjy, spor. i Nørrejy] an ¡ha·© te a taj a ¡reµèr ¡ut ªmæ = en Krog til at tage Ringene (på Komfuret) af med. $Fjolde. (ved lysestøbning) brugtes et lille rundt Bord ¨ med Hager ¨ omkring. På Hagerne hængtes Vægerne ¨ af Tvist. $Aventoft. an ha·ch (= en knage) til at hænge Tøj på. Fjolde. så ¡håj· æn ¡tåw¶ ¡ha·©è ¡fårªan, så æ ¡ru¶è ku ªvepès ¡åp øwè æ ¡kant å æ ¡krø·v = så havde den (dvs. roetrillebøren) to hager foran, så roerne kunne vippes op over kanten af krybben (til køerne). Sall (Ord&Sag.1993.37). de gamle (dvs. folk før i tiden) havde også sådan Hager til at sætte på Leen; de bliver ikke brugt mere; der var 4 Hager af omtrent samme Længde som Lebladet og parallelt med dette; de var fastgjort på Leskaftet og kunde ved Reb, som gik fra Leskaftet til et Sted omtrent midt på Hagerne stilles indad eller udad, idet de bøjede sig, når Rebet strammedes; de blev lavet af Æsketræ. Angel. en hå·© ¨ te¶ å hål¶ i¡jæn (= en hage til at holde igen), fx en ¡mu·rªhå·© = en murhage, et anker til at holde igen på muren, (el.) en ¡muèrªhå·© = en modhage. $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = (ombøjet) forhøjning bagtil på hestesko [spor. afhjemlet; syn.: Çhag 1] mæn ¡veñ¶èr dæ sku ¡në ªsko¿ ªoñ¶èr så sku dæ lawès ¡ha©èr i è ¡sko¿ = men naar der skulde nye Sko under (en hest), saa skulde der laves Hager i Skoene, (ellers nøjedes man blot med at hage de gamle Sko op). $Vodder. di sku fo Smejen te aa væn Skoun aut aa po Bæsteren, saan Haageren væn fram ad, saa ku dæ Engen si, huer di wa rejen hæn = de skulle få smeden til at vende skoene bagvendt på hestene, sådan at hagerne vendte fremad, så var der ingen, der kunne se, hvor de (dvs. Niels Ebbesen og hans svende) var redet hen. JPKrist.KL.6. \ (om tilsvarende ombøjning:) Flydeskeen (til at skumme af med under kogning) havde en Áha·ch o æ Áæ·ñ, dvs. en Hage, Krog på Enden af Skaftet til at støtte Hånden mod. *$Als. i ¡ha·© = (en) Hage på Murerske. *$NSamsø.
Forrige betydning - Næste betydning
3) om lukkeredskab.
3.1) = »klinkehage (i primitivt dørlukke) [spor. i Vends; syn.: Çhag 1 (efter planke)]
3.2) = spænde (i klædedragt) [kun Rømø] Rømø "formak" (= »formet) ¨ lukkes fortil med tre store sølvspænder "hager" forneden. 3 andre hager af samme slags lidt højere oppe står åbne, her lukkes den med en sløjfe. EAnders.DBK.424f. \ (hertil vel også:) gamle Støvler lukkedes med hachè (= Hager). *$Aventoft.
3.3) = malle (i klædedragt) [spredt i Sønderjy´SØ; syn.: øsken x] ªha·©èr a ¡yèschèr = Hægter og Maller. $Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = landtange (som rækker ud fra kysten); fortrinsvis i stednavne [spor. i kystegne] ¡hå·© = landhage, hjørne af fast land, som rager ud i hav, sø, fjord; mere spidse fremspring kaldes òj· (= odde). $Torsted. et barn, hun havde tilbage, gik i en svadderrevl (dvs. blød strand) på Skejnes Hage og omkom. Krist.Anholt.20. \ (også) = grund, lavvandet sted (i tæt forbindelse med kysten); fortrinsvis i stednavne [spor. i Nordjy] ha·©èrn (= hagerne) er navn på nogle små grunde et par sømil N af (= nord for) Østerby havn. AEsp.Læsø. Sommetider sker der på anden revle en bred ophobning af sand, som søen bryder voldsomt over i stormvejr; sådan et sted kaldes en hage. Vends´NV (AEsp.VO.).
Forrige betydning - Næste betydning
5) = vanskelighed, ubehagelig biomstændighed [< rigsmål; spredt nord for rigsgrænsen] de æ èn ¡gu¶è ¡go¿r, mæn dæ æ ¡dæñ¶ ¡hå·© ¡we¶ èn, te ¡nÒj a è ¡jow¶r ¡le©¶èr fu sæ ¡si¶èl = det er en god gård, men der er den hage ved den, at noget af jorden ligger for sig selv (dvs. adskilt fra det øvrige). $Torsted.
6) = fure [vist omtolkning < Ìhag; spor. i Vends, MØJy og på Als] æn hå·© skjæ·rès i hwæsi si· åw ¡dretèϪbo¿ñèt å bøwès ¡sam¶èÏ = en hage skæres i hver sin side af drittelbåndet (på smørdrittel) og bøjes sammen. $Hundslund.
| Ìhage | Èhage |
| Sidens top | |