høj·dyne
Çhøje| høj·dyne | Çhøje |
Se også høde (verb.), Çhøje (verb.), høved (subst.)
subst. _ hy·/Áhy· (K 1.9) alm. i SønJy, Angel; höw $Agerskov; Áhöj· $Als. _ genus: neutr. alm.; fk. $Hostrup, Sundeved (Lyngby.Opt.).
[1636: i høff (SkastTingb.111); spor. i SønJy og Angel; syn.: højde, højelse, højk]
= højde. Sekèn ¡Hy· de ¡në ¡Hús ¡fæ¶r = Hvilken (anseelig) Højde det ny Hus får. HostrupD.II.2.22. Naar det er varmt, synger hyrdedrengene til kreaturerne (flg. rim, med varianter): ¨ stek e haal i e hyy (= stik halen i vejret) (etc.). SJyMSkr.1944.46. han ho¬t op i æ höw = han holdt op (med) Haanden (hævet) til Slag (dvs. uden dog at slå); dernæst overført om ikke udført Trusel. $Agerskov. (overført:) han komè om ¡hy· i¡gjæn (= han kommer op igen), dvs. arbejder sig op. $Aventoft.
| høj·dyne | Çhøje |
| Sidens top | |