Jysk Ordbog - høved

høved

subst. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 1.4. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: u.end. Vends´N og ´M (vsa. ældre hÒt); også ´jèt MØJy (svarende til sing. höwi); hewdè $NSamsø; høwèrè SSamsø. _ plur.: »kort 2 (med noter), jf. også K 1.3, K 6.4; plur.formen kan i Thy og Hards fungere som stof´neutr. (jf. to citater under betydning 1, støttet af $Hurup).

\ Ìiflg. AEsp.Nordjysk.II.132 dog oftest (yngre?) højè; se i øvrigt flere detaljer dér; i betydning 2 også hÒwè ´NV og ´MV; Çdog höwè Han´Ø, Vends´SV, Læsø (vsa. yngre former, se AEsp.Læsø.); Èdog höwèÛ Han´V, Fur; ¢dog høwèÛ $Vorning, *høw·, høwèr nord for Århus (jf. K 4.1); også optegnet høwèÛ/høwè Him; £også optegnet høwè Sall, Fjends´N; også (yngre) höwi Fjends´Ø; Àdog høwi $Houlbjerg (og andre optegnelser ved EJens.); Îogså (yngre) höwèÛ; {dog nok höwèr Fanø´S, jf. note 17; }dog hewèÛ $Lejrskov; også håwè Tyrstrup (jf. K 2.4); overalt også (yngre) höwèÛ; Ì°dog höw· $Mandø, höw·t (i betydning 2) Rømø; ÌÌjf. AEsp.Nordjysk.II.133; ÌÇdog samme vokal som i sing., jf. note 3; ÌÈdog samme vokal som i sing., jf. note 4; afvigende: høwèr $Todbjerg; Ì¢også (yngre) höw·Ûèr; Ì£også höwiè; ÌÀdog samme vokal som i sing., jf. note 5; også hÒw·dè $Oddense; også (yngre) höwjè Fjends´Ø; ÌÎdog *höw·rè Fanø´S; Ì{dog hew·Ûè $Lejrskov; også (yngre) höwèÛè

[1601: høffde (SprKult.XIV.56); opr. sideform til Ìhoved (jf. høvd)]

Næste betydning

1) = kreatur, stykke hornkvæg (fortrinsvis ko el. kvie); tydeliggørende kaldt »fæ·høved, når høved anvendes i videre betydning (se pkt. 2) [Nørrejy (dog sj. på Læsø); syn.: kræ x] dæ sku ¡mo·©ès ¡bo·dè ve æ ¡hÒw·dè, æ ¡grij·s å æ ¡hæj·st = der skulle muges (i stalden) både ved kvæget, grisene og hestene. Sall (Ord&Sag.1993.36). å ¡så ¡sla©tè wi ¡sjæÏ¶ å stu¶è ¡hewè å ¡så ¡æñ¶èr å ¡hæn¶s ¡te få¡rujèn = og så (op til bryllupsfesten) slagtede vi selv et stort høved og så derudover ænder og høns. NSamsø (DaDial.I.16). Køber en mand en gård, spørger man: hu manè (eller: møj) ¡höw·dèr ªæ dær (= hvor mange kreaturer / hvor meget kvæg er der?) ¨ Yngre kan også bruge ordet kre¡túr(´èr) (= kreatur hhv. kreaturer). Skautrup.H.I.116. æ wa ¡ò§p å ¡sí te ¡de ¡höwèÛèr ¡dæ·r i ¡djÉ ¡go¿r = jeg var oppe at se til det hornkvæg dér i deres gård. $Torsted. (vejrvarsel:) Når æ Höw·dèr brøler, så får vi Torden. Hards (Røjkjær.Opt.). _ (talemåder, med varianter:) De æ godt å vær Høwwed ve Sommerdaww = det er godt at være kreatur i sommerdagene (og ikke i slagtetiden). ABerntsen.UD.II.64. (med spil på betydning 3:) En ka sæend en Høved te Hamborre aa hjem ijen, de er endda en Høved! = man kan sende et høved til Hamborg og hjem igen; det er alligevel kun et høved. SAlk.Vejen.256.

Forrige betydning - Næste betydning

2) (i videre anvendelse) = dyr i gårdens besætning (også omfattende svin, får, fjerkræ mv.); dog oftest specificeret som »fæ·høved, »øg·høved, »fåre·høved, »ande·høved, »gåse·høved, »høne·høved, (de tre sidste under ét:) »små·høved; jf. Skyum.M.44 [spor. i Nord- og Midtjy, fortrinsvis i ældre kilder] Her på egnen bruges udtrykket höveder om alt kræ. Der er både duehöveder og gåsehöveder ¨ (og) andehöveder. Nibe (Krist.JyA.T.I.112). Høveder _ endogsaa om Fjederkræe ¨ a har en Par Høveder til hende, f.Ex. 2 Høns. Hards (SFjelstrup.ca.1825).

Forrige betydning - Næste betydning

3) (som personbetegnelse) = klodset, sjusket, ubehøvlet, uordentlig, hoven person; et skældsord med bred anvendelse [Nørrejy, spredt i SønJy (±SØ)] om et uordentligt Menneske, drukken, griset, voldsk: "Han er en Støk Høwwed". Thy. "Han æ en Høwwed te aa go aa blæbber" (= han er et høved til at gå og spilde) ¨ Her betyder Ordet Gris ¨ "Han traj mæ, den Høwwed". Her mener man den klodsede og uopdragne. Skyum.M.44. han ær èn höwè i æ kje·v (= han er et høved i kæben), dvs. har en beskidt kæft. $Vroue. han saaw (= så) saa vigtig ud som jen eller anden stuer Høwwed (= "stor kanon"; skønt han bare var formand for den lokale brugsforening). KJKrist.P.53. "høved" bruges (hér) ikke om kreaturer, men kun som skældsord for personer, særlig kvindelige: hon æ e Árechtè höwè (= hun er et rigtigt høved). $Rise. _ (spøgende:) " ¨ no æ der ingen, a holde mier ow, end det gammel Høved" (= nu er der ingen, jeg holder mere af, end det gamle "høved"), og saa ruskede hun ham kærligt i Haaret. AarbRanders.1940.92. \ (som omskrivning for fanden:) føj i høved navn = fy for skam! [spor. i Thy, Sall og Hards] føj i Höwed Navn = Udtryk som høres, naar der er sket noget meget ubehageligt. Hards. \ (hertil flg. adj.:) høved·agtig = med klodset, svinsk, usømmelig (etc.) opførsel. *Krist.DS.VIÌ.243. *Krist.JyF.VIII.190. _ høvedet = d.s. do æ da så hÒwjèrè mæ dèt tÒw¶ = du er da saa høvedet med dit Tøj ¨ ligegyldig, svinsk. *MØJy (SprKult.III.3). _ høvedlig [< ´lig x; spor. i Midtjy og på Mors] höwèrli© = som ligner et Høved, f. Ex. om en Drukkenbolt. $Vejrum. _ høved·vorn = upoleret (i opførsel). æ Præjst war jo ett fri furr aa væ nøj høwwedworn ¨ han oed som en Tøndtæsker = præsten var ikke fri for at være noget upoleret; han åd som en tøndetærsker. *Sall (RoslevFolkebl. 25/3 1927).

Forrige betydning

4) = kæmpestort eksemplar (af ting el. dyr) [spor. i NVJy, Him´V og MVJy´NØ] En Morsing siger tidt Høwwed, naar han mener Kjæmmp (= kæmpe´)."Dæ wa en wældig Høwwed we dæ hæ Top Kartofler", kan man fortælle ved Kartoffeloptagning, og "Dæ æ kommen en orrenlig Høwwed imæll", kan man sige til Fiskehandleren, og i begge Tilfælde menes Kæmpe. Skyum.M.43. en Ulv ¨ mæ nuer Tænd (= tænder) saa skarp aa en Hael saa laang, saa møj en forskrækkelig stuer Støk Høved (= i sandhed et forskrækkeligt stort bæst). JSøe.TB.43. i det samme rammer jeg noget levende med pulsen (= pulsestagen, brugt ved fiskeri med »pulsvod), og en slæmè höwè (= en stor krabat af en fisk) smutter foran garnet. $Vroue.

Èhøve	høved·værk
Sidens top