Ìhøje
højelse| Ìhøje | højelse |
Se også Ìhøje (subst.)
verb. _ hyw· Vestjy, $Mandø; höw $Vorning, $Todbjerg, $Skannerup; *höw SØJyÌ; *hy· ØSønJy; *hövv SønJy (Kok.DFspr.I.314f.). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´¶et $Lejrskov, $Darum, $Mandø.
\ Ìdog hiw· $Lejrskov.
1) = gøre højere, højne; især i forb. høje (noget) op [spor. i Nørrejy (± NJy, ± SVJy), desuden Kok.DFspr.; syn.: hæve 1, højne 1] vi ska ha æ di·© hywe åp = vi skal have diget gjort højere. $Vroue. Å ungg dje smiel som di ka war’em / ¨ de ka hyyw wå mued = og de unges smil, som de kan varme; det kan højne vort mod. Nielsen´Refs.F.6. \ (spec.:) aa hyw· = sætte Sejl til. *Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = blive kraftigere; stige [syn.: hæve 3] _ kun i flg. faste forb.: det højer (på) vinden, det højer (i) vejret, vinden/vejret højer = vinden tager til, det blæser op [Thy (dog kun spor. i ´N), SVJy (dog kun spor. i ´Ø), spor. på Mors, i Sall, Hards´N og SønJy´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
NFogtmann.1812. fae daae er te Ændd er æ Suelskin fobi _ / de hywer æ Wind, de stywer æ Wind = før dagen er til ende er solskinnet forbi, vinden tager til, vinden bliver stærkere. JKirk.NT.73. _ det højer vandet, vandet højer sig = vandet stiger, det bliver højvande [spor. i samme områder, desuden $Mandø] de hywèr æ wañ¶ i sæjs stu·ñ o e·vèr i sæjs = der er højvande i seks timer og ebbe i seks. $Darum. _ (overført:) No hyver et = nu stiger kunsten. *Fanø.
3) høje (med) kæp/næve (etc.) ad (nogen) = true [vist sammenblandet med høde 1 og Çhøge 1 (jf. APhS.XXIII.65); Thy´S, spor. i Thy´M; se kort; syn.: hæve 3]
 | Tæt afhjemlet |
hyw· mæ æ kjæp aj¶ ham = true ham med kæppen. $Hurup. han hywèr æ pisk aj mæ = han truer mig med pisken. RefsH.
| Ìhøje | højelse |
| Sidens top | |