høj·drøj
Ìhøje| høj·drøj | Ìhøje |
subst.
[spor. i SønJy]
= lang, bred pude; vel opr. en »langpude, nu kun anvendt ved dejlægning. Et stykke lærred, der kun anvendtes til dette formål, blev lagt over dejen, og en "højdy·n" ¨ blev lagt over. Dejen lå derefter og passede sig selv til om aftenen ¨ "Så var ’et godt løjt" (= så var det godt hævet). FrøsH.
| høj·drøj | Ìhøje |
| Sidens top | |