hævstre

Ìhø

Se også Èhæfte (verb.), ¢hæfte (verb.), hæftet (adj.), hævdet (adj.)

hævte

verb. _ *høwt

[< hæve 3; spor. i SVJy, desuden én ældre kilde fra FrøsH (SØJy); syn.: høde 1, Çhøge, Çhøje 3]

= true (med kæp el. lign.). (1750:) Dersom nogen paa Grande ¨ tager til Wærge, høfder og slåer (= hvis nogen ved bytingets samling griber til våben, truer eller slår), skal dend, som saadant giør, bøde til Byen 24 Sk. (= skilling). KMHermans.Skodborg.37. (man) høvdet eller høget efter Høns eller andre Dyr, der skulde jages væk fra forbudte Omraader. SVJy.

hævstre	Ìhø
Sidens top