Çhæfte
¢hæfte| Çhæfte | ¢hæfte |
Se også Ìhæfte (subst.), Çhæfte (subst.), ¢hæfte (verb.)
verb. _ hæft ØstjyÌ, Sall, Fjends, SVJy; hæw·t/hæw§t (K 1.5, K 1.6) NVJyÇ, HardsÈ; hæ÷ft $Hostrup. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; hæw§t hhv. hæwt Thy¢; (ptc.) höwt Hards£.
\ Ìogså hæ÷ft Vends (jf. K 1.8); Çogså hÉwt, hæft; Èogså höw§t (dog höwt Holmsland); yngre hæft; ¢også hæw·tèÛ $Torsted; £også höwtèÛ Holmsland.
[< gammeldansk hæftæ, jf. vestnordisk hepta; muligvis sammenblandet med nedertysk hechten, heften, jf. Çhægte; formerne på ´ft (fortrinsvis i betydning 1 og 5) skyldes påvirkning fra rigsmål]
1) = fæste med tråd; sy med få sting [spredt afhjemlet] hun ¡hæftè de ªli·© (= hæftede det lige), dvs. fæstnede det løseligt med nål og tråd. AEsp.Læsø. å høw§t æn Knap i (= at hæfte en knap i), dvs. fæste den, sy den fast. Hards (Røjkjær.Opt.). \ hæfte ¡op = sy noget, så det sidder lidt længere oppe end før [spor. i Nørrejy] do ma ha det åjjerskjøwt hæfte let òp = du må have dit »underskørt hæftet lidt op. AEsp.VO. \ (spec.) = fæste ende (på tråd mv.) [spor. afhjemlet] hun glæmèr å hæft (= hun glemmer at hæfte), dvs. hæfte Enden af Traaden fast (ved stopning mv.). $Vorning.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fastgøre på anden måde [spredt i Thy, spor. i Ommers] æ ska ¡li· ha è ¡skru· ¡hæwt (= jeg skal lige have skruen hæftet, dvs. den skal) fæstnes med spidsen i træet, inden den skrues i. $Torsted. så wa dæ skro¿ stywèrè ¨ i al¡meñ¶èlighèÛ hæwt É¡po¶ èn spæñ· å så bÉ©è bjÉl§kèr = så var der (i træværket i laden) skrå stivere, i almindelighed fastgjort på et spænde (dvs. et tagspær) og så begge bjælker (dvs. over´ og underbjælke). HassingH. Di fæm¶ plaµkèr wa så hæftèÛ sam¶èl i Ûen jæ·n æj·n mæ èn jæ·rnbolt = de fem planker (i en »hørbrøde) var så hæftet sammen i den ene ende med en jernbolt. NPBjerreg.ÅOmmers.45. èn hæwtèr èn ¡wún ¡te¶ èn ¡tra©tor = man hæfter en vogn (dvs. spænder den fast) til en traktor. RefsH.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = slå (tøjrepæl) fast; tøjre (græssende dyr) forsvarligt [spor. i Vestjy´V, desuden $Voldby] hefte (= tøjre) Lammene. SVJy (JySaml.5Rk.I.106). è ¡hæ¿l wa ¡hæwt ¡hæ·r ¨, å ¡så ¡©ik di ¡dæ·r èpo ¡de = hælen (dvs. tøjrpælen, jf. Çhæl 1) var banket i her, og så gik de (dvs. fårene) dér på det (begrænsede areal). Thy. (det var en fejl ved hesten) at æ Helmis ett war te aa hold’ høwt (= at krikken ikke var til at holde tøjret), dvs. den havde den uvane, at den trak tøjrepælen op. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = sætte (sig) fast [jf. hæft 1; spor. i Nordjy og Hards] fiskekrogen kan let komme til å (= at) hæft ¡i, hænge i (fx i noget på havbunden). AEsp.Læsø. \ (spec.:) hans Nøggel ¨ høwter i æ Tækk = hans nøgle (til fordøren) sidder i stråtaget (så den er nem at finde). *Hards (Noe´Nygård.B.87).
Forrige betydning - Næste betydning
5) (overført:) vedr. (økononomisk) forpligtelse; især i forb. hæfte for (= stå inde for, garantere mv.) [spredt afhjemlet] Hæftè dæ nåwèr å è Gå¿r = Hefter der noget på Gården, dvs.: Består der særlige Forpligtelser, f.Eks.: Er Gården behæftet med Gjæld. HostrupD.II.2.24.
6) = fængsle [spor. i Midtjy] no ær hañ blöwn höwteÛ (= nu er han blevet hæftet), dvs. sat fast. Røjkjær.Opt.
| Çhæfte | ¢hæfte |
| Sidens top | |