Jysk Ordbog - hø (1)

Se også Çhø´ (sms.led)

Ìhø

subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1, K 2.2. _ som 1.sms.led: se Çhø´. _ genus: stof´neutr.

\ Ìogså høj¶ i ´V og i Skagen; Çfor yderligere detaljer se AEsp.Nordjysk.II.129; Èogså hø¿ spor. i ´V; for yderligere detaljer se AEsp.Nordjysk.II.129; ¢dog hy¿ ØlandSg (Lyngby.Opt.); £spor. også hyj¶; Àogså (yngre) hø¿; Îogså høj¶è, hyj¶è; {også hy¶è spor. i ´SV; }dog *Hjøe ABerntsen.FA.19; Ì°også hy¿ spor. i Tyrstrup.

[1641: (bf.) hiøn SVJy (Vider.III.570)]

= rigsm. (præciserende kaldt fx ager·hø, båre·hø, eng·hø, kær·hø). høø¶e ska sloo¶s, wæçjçjes, rywwes sam¶mel, slÉÉbes sam¶mel, stakkes å ages hjæm¶ = høet skal slåes, vendes, rives sammen, slæbes sammen, stakkes og køres hjem. AEsp.VO. Den dag, vi er færdige med at slå hø, skal vi have "»opskyr", en lille festlighed ¨ Det blev fejret med et par drammer, sødsuppe og pandekager. AarbRanders.1969.86. Hjemme får manden på læsset en fork og stikker høet ind ad lemmen på loftet, hvor en pige eller hjorddrengen tager fra og med en fork rækker det hen til "gålmanden" (jf. gulve·mand), der skal pakke det sammen, så der kan være så meget som muligt. AarbRanders.1969.86. man måtte sørge for at få høet godt ¨ tørt, inden man kørte det ind i laden. Ellers kunde det nemt ske, at det bræmmede, sådan at det tændte sig selv, når det var kommet i høgulvet. Det er ikke så få gårde, som er brændt på den facon. Hards. ¡inèn ¡mæjè ¡fæk æ ¡hÒw·dè æn gjewt ¡haÏ¶m ªælè ¡hyk: æn ¡stu¶è ¡bår·µ te ¡hwæ¿è ¡par i æn ¡bo¿s å æn ªbetè ¡vil· te ¡hwæ¿è å æ ¡ka·Ï = inden middag fik kreaturerne en »gift halm eller hø; en stor favnfuld til hvert par i en bås (jf. børren 4) og et lille bundt til hver af kalvene (jf. ville x). $Oddense (jf. Ord&Sag.1993.37). Tidligere led de fleste Steder ¨ under, at der groede "gal Græs" eller Rævehaler (Kærpadderok), der gjorde Høet ¨ til et usundt Foder for Hornkvæget, saa det kun kunde bruges til Heste. HKKrist.Ovtrup.6. (overført:) de æ ho¿r hy¶è o plok¶ (= det er hård hø at plukke), dvs. strengt arbejde. $Darum. (spøgende:) han æ hen· o tæsk hy¶è få smofålk (= han er henne og tærske hø for småfolk), dvs. han bestiller intet, driver. Vestjy (F.). de æ væk i huñèr las hy¶è (= det er borte i hundrede læs hø), dvs. aldeles forsvundet. SVJy (F.). _ (spec.:) I Hø (dvs. mens høslætten stod på) og Høst fik vi varm Nætter (jf. nadver x). AarbThisted.1933.337. _ (vejrregler, med varianter:) kyñèmøs ¡tø· de è lisè gåt som ¡huñè las ¡hø· = »Kyndelmisse Tø, det er lige så godt som 100 Læs Hø. $Øsby. regner det paa Margrethesdag (13. Juli), vil det blive ved i 13 Uger. Denne kaldes derfor ogsaa "Margreth rødden Hy" (= rådden hø), fordi Høet saa vilde komme til at staa og raadne i Stakkene. AarbMors.1927.97. Ved kjørmis (= kyndelmisse) lægger man en tot hø uden for lodøren. Blæser den bort, lader man den roligt fare, for da er der udsigt til god grøde i engene. Bliver den derimod liggende, gør man klogest i at samle det ind igen ogsaa hvert straa, for da skal man nok faa brug for det. Frifelt.SG.142. _ (talemåder:) "De si så gåt u¿Û, nær å¬· e moñ· go¿e", så· e mañ¶, dæ oÛ hy¿ mæ hans fo¿er = det ser så godt ud, når alle munde går, sagde manden, der åd hø med sine får. Bjerre (Sgr.XI.124). hanj grawer tørre mæ de jæn bien, å slår hø mæ de ånjt = han graver tørv med det ene ben og slår hø med det andet. ØHanH. \ faste forb. (med overført betydning): (ligge) i ét hø og halm (el. lign.) = i ét roderi [spor. i Hards, Sydjy og SønJy] de leger i jen højger aa halm (= det ligger i ét hø og halm), uorden eller roderi. Hards. _ ligge i høet og række efter halmen (el. lign.) = have noget godt, og alligvel drømme om noget dårligere [spor. i Midtjy, SVJy og SønJy] di ¡le©¶è i hy¿èt å ¡dry·nè ætè ¡hal¶m (= de ligger i høet og "brøler" efter halm, jf. Ìdryne 1), brugt om et par, der havde en mindre, men god gård og ønskede at købe en større, men dårligere gård. MØJy.

hævte	Çhø´
Sidens top