¢hæfte
hæfte·vejr| ¢hæfte | hæfte·vejr |
adj. _ med sideformen hæftelig (jf. citat ndf.). _ hæw·tè/hæw§tè (jf. K 1.5, K 1.6) NVJy, $Vroue; höw§tè MVJy.
[< Ìhæfte 1 (= skaft, greb), jf. skæftet x; spor. i NVJy (og i ældre kilder fra Hards), desuden $Vroue samt Ommers (OBork.1814)]
= fysisk stærk; dygtig (i alm. om karl el. dreng; sj. om kvinde el. dyr). Han er hævte nok _ siges om den, som uagtet sin Ungdom er dygtig nok til sit Arbejde. Schade.77. hvis do helsen vell stee mæ ¨ så forr do wærkelig enn hæwtele kwinn = hvis du ellers vil stede (dvs. ansætte) mig (som husbestyrerinde), så får du virkelig en kvinde, der kan tage fat. Nielsen´Refs.FW.17. \ i videre betydning. høvte = overmodig, fremtrædende. *HindH. en höwte Dræµ = orddjærv og fast; han banner ret höwte o ’er (= han bandede ret kraftigt på det), dvs. med Klem. *SkodborgH.
| ¢hæfte | hæfte·vejr |
| Sidens top | |