![]() | ![]() |
Se også Ìgrob (subst.), Ègrob´ (sms.led)
subst. _ med sideformerne grop, grup. _ gro¿ß Vends; *grov Hards´NV; gro¿v SVJy´SÌ; gro·f Sønderjy´M og ´SÇ samt Rømø; grå·f Als. _ genus: fk. _ plur.: gro·v SVJy´S; gro·f/Ágro·f (K 1.9) alm. i Sønderjy´M og ´S; Ágrå·f Als; gro·vè $Emmerlev, sideform på $Rømø; gro·fèr $Hostrup; gropèr, *gråbè KærH (SønJy).
\ Ìdog gro¿f $Fanø; Çogså gro·f vest for stødgrænsen (spor. dog gro¿f); dog grop $Brarup, *grupp SAndres.JBE.74, *gråb KærH; ogsåÁgro·b $Bov, *gråb VisH; Èspor. også gro·f; ¢jf. FestskrSkautrup.329.
[formerne på ´f (i Sønderjy´M og ´S) formentlig < middelnedertysk grope (jf. DF.XII.119), nedertysk groof; formerne med ´p´ (syd for rigsgrænsen) snarest < frisisk grop (WbSylt.105), grup (WbNordfries.174); SønJy´M og ´S, spredt i Vends´N¢, Hards´NV og SVJy´V, spor. i øvrige MVJy, SVJy og i SønJy´N; se kort; syn.: bås·grob, grebning 2, ko·grob x, møg·grob x]
![]() | ![]() ![]() |
= gødningsrende bag båse; i reglen langs begge sider af staldens midtergang. De èr èn go¶j bre¶ Gro·f ¨ dænd ka tæj· nåwèr = det er en god, bred grob, den kan tage noget (dvs. der er plads til meget). HostrupD.II.1.212. èn Ágrå·f var ca. 1/2 Alen bred. Als. Kanten af båsen ud mod grebningen, "æ grou", eller som det udtales syd på "æ grof", var sat af store sten, oftest fint tilhugne. SVJy´S (HundredeAar.59). \ (også:) i videre betydning. Den gammel ho nåk ¨ grave en Gråf, få te e Tuvånd it jyst bløv kyt u o e Ga = den gamle har jo nok gravet en rende (langs med stuehuset), for at vaskevandet ikke bare blev (dvs. skulle blive) smidt ud på gaden. *HAlsinger. (JyTid. 7/3 1954).
![]() | ![]() |
Sidens top |