Ìgrube
grube¡lere| Ìgrube | grube¡lere |
Se også Ìgrube (subst.)
verb. _ med sideformen grubbe. _ gru·ß Vends´N, $Tolstrup; *gruw¶ $Læsø; gro·ß $Hurup; grub KærH (Vends), $Give; gru·v MØJy´S; *groow Hards´S; (passiv:) *gruw¶s Him. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[muligvis beslægtet med norsk gruva (= bøje sig fremover); vist sammenblandet med Çgrubbe]
1) = indstille plovskær, så det laver dybere furer [spredt afhjemlet; syn.: Çgrude, ¢grue 1] Ploven skulle gruw¶s (= grubes), dvs. skæret skulle bøjes, så det bedre gik i jorden. Him. en rigtig Smed ¨ vidste at Sliddet paa Skæret (af ploven) gjorde, at den maatte grubes lidt, hver Gang den blev hvæsset. MØJy.
2) (om plovskær) = hælde (mere el. mindre) nedefter (og dermed gå i dybden) [spor. i yngre kilder; syn.: ¢grue 2] plåw¶wi grupper få mø¶j (= ploven gruber for meget), dvs. ¨ ploven tager derfor for dyb en fure. KærH (AEsp.VO.). æ plow ska groow mere (= ploven skal grube mere, gå dybere) _ navnlig når jorden var tør. Hards.
| Ìgrube | grube¡lere |
| Sidens top | |