gri¡mumme
grind| gri¡mumme | grind |
Se også gren (subst.), grinde (subst.), Ìgryn (subst., sms.led)
subst. _ gri¿n/grij¶n (K 2.0) alm.; gri¶èn Samsø; grín (K 2.1) NVJy, $Vroue, Sønderjy´V. _ genus: genus: (i betydning 1:) neutr./fk. (K 7.1); (i betydning 2:) stof´neutr. _ plur.: u.end.
1) = grimasse el. latterudbrud (af hoverende, drillende, skadefro karakter) [spor. afhjemlet] han ¡sò§t mæ èn ¡wæmèli© ¡grín (= han sad med et væmmeligt grin), dvs. hånligt el. ondskabsfuldt grin (uden lyd). $Torsted. han slåw èÛ ståw¶è gri¿n åp = han slog et stort grin op. Djurs. \ enten/hverken flin eller grin = enten (til) den ene yderlighed eller den anden [egl. »grind 4; spor. i Nørrejy (hyppigst i SØJy)] Schade.66. de æ ¡hwær§kèn ¡fli¿n hælè ¡gri¿n = det er hverken flin eller grin, dvs. det er hverken det ene eller det andet. $Give. \ (også, som yngre indlån) = rigsm. [spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy] di tu dem æ gåt grij¶n = de tog sig et godt grin. AEsp.VO.
2) = sjov, skæg og ballade; spektakel [spredt afhjemlet, fortrinsvis i yngre kilder] Men no omstohn æ et regti Griin / Aa høh hvo di Kneit di faatele = men nu om stunder er det rigtig morsomt at høre, hvor de børn fortæller (løs om deres oplevelser i skolen). Johanne.TDM.3f. Vi havde en fej Grin i gaar (= vi havde en vældig gang skæg og ballade i går); de var vel nok grin (= sjovt). Sundeved. gri¿n = løjer på grænsen til det grimme. Hards. _ (spec.:) ene grin og gab se Ìgab 1.2. \ (også, med overgang til adj.) = sjov, morsom [spor. afhjemlet] (talemåde:) de æ ¡grij¶n å væ te ¡sjö¿w, mæn de æ ¡ent ¡sjö¿w å væ te ¡grij¶n = det er morsomt at være til sjov (dvs. i festligt lag), men det er ikke sjovt at være til grin. AEsp.Læsø.
| gri¡mumme | grind |
| Sidens top | |