greker
Ìgrenet| greker | Ìgrenet |
Se også grine (verb.)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1. _ genus: mask./fk. (K. 7.2). _ afvigende bf.: græn¶ NØVends (K 7.2). _ plur.: u.end. (men med tab af evt. stød og i TonalOmr (K 1.9) med tilkomst af accent 2) alm.; (med afvigende vokal) græ·n Vends; ´èr $Fjolde. _ afvigende bf. plur.: græ÷n NØVends (K 7.2).
\ Ìogså gre¿n Thyholm; Çogså græ¿n Him´NØ, Viborg´egnen; også gri¶n, gri¶èn NTyrstrupH, spor. i øvrige Sydjy.
1) = rigsm. Trej’e bær saa mø Frugt, dedde vi haar mat sætt Stø’ aanjer Grenn’ = træet bærer så meget frugt, at vi har måttet sætte støtter under grenene. Lars.Ordb.404. le© èn gre¿n ne¿è (= lægge en gren ned), en almindelig fremgangsmåde til formering af frugttræer ¨ ved at tvinge en gren mod jorden og fæste den i denne stilling indtil den slår rod, hvorefter grenen løsnes fra moderstammen. $Hundslund. (talemåder:) dæn kwest ska ti·Ïè ¡krÒ·©ès såm gu ¡gre¿n ska ¡wor·dè = den kvist skal tidlig krøges (aves), som god gren skal vorde (blive); siges med henblik på børneopdragelse. $Hundslund. do er nåk kommen på dæ grö·n grÉɶn, do er kommen e¶j we banen = du er nok kommet på den grønne gren (dvs. har været heldig), du er kommet ind ved banen. AEsp.VO. Den Gren, der böjer, er beder end den, der brister. Sundeved (Kok.Ordspr.108). _ (overført:) i grÉé¶n å wò fa¡mil¶li = en gren af vores familie. AEsp.VO. dæ hon wa ¡we¶ å ¡stø·ß ¡dæ·r te ¡yw¶l, ¡da fÉk hon ¡a¬§ti ¡stÒßt èn hÉli©treªkoµèrªlës mæ ¡trí ¡gre·n ªpo¶è = når hun var ved at støbe der til jul, da fik hun altid støbt et helligtrekongerslys med tre grene på. Thy. mellem Rimmerne (jf. rimme x) findes lave Strækninger ¨ som her paa Egnen kaldes ¨ Grene. Disse Lavninger, der først var Laaer (jf. lo x) mellem Revlerne og senere blev Vige og Søer, forvandledes gennem Plantevækstens Forsumpning til Højmose. HimmerlKjær.1945.3. \ (også) = kvist [spor. afhjemlet; syn.: vånd x] wi put i grÉɶn å mal¡øwten i bræçjwinsflasken = vi puttede en kvist af malurten i brændevinsflasken. AEsp.VO. så ku di vi·s ¡wañ¶ mæ èn ¡pi¿l _ de sku jo væ ¨ èn ¡kløwèt ¡gre¿n =så kunne de vise vand med en pil, det skulle jo være en kløvet gren. $Ål. (han) ku læ æ Græj¶n go¶ (= kunne lade kvisten gå) _ han viste Mærgel ¨ og det passede. HPHansen.Opt.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tand på greb, fork etc. [MØJy (dog kun spor. i ´NØ og ´SV), spredt i Thy (±NØ, ±S), på Mors, Fur, Djurs (±NV, ± Samsø), spor. i NØJy´S, Fjends´S, SØJy og ØSønJy; se kort; syn.: Ìflen 1, grinde, tind x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
¡så ¡haj· di ¡så¿n èn ¡gre¿ß _ wi ka¬t ¨ èn ¡krom¶ªgre¿ß _ mæ èn ¡håñ·ta© ªich å ¡så ¡trich ¡grÉ·n, dæ wa bÒjèÛ ¡åm¶ = så havde de sådan en greb, vi kaldte en »krumgreb, med et håndtag i og så tre grene, der var bøjet om (til at rage møg af vognen med). Thy. Grenene paa Forkene var rundslebne og spidse, paa Grebene fladt slebent og mindre sleben. MØJy´NØ.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = jernstang der holder »skær og »muldfjæl i stilling (på gammeldags plov) [spor. i Nord- og Midtjy]
Forrige betydning - Næste betydning
4) = underlig, tvær fyr [spor. i KærH (Vends)]
5) = snert, ansats (af sygdom, fordærv etc.) [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] NOutzen.Fries.105. han ¡haj· èn ¡græ¿n a ¡låµ·bèªtæñèls = han havde en antydning af lungebetændelse (dvs. der var tilløb til en lungebetændelse). $Torsted. æ Mjælk hår en Gren a Blåsurhejer (dvs. det var lidt blåsur). PKMadsen.Opt.
| greker | Ìgrenet |
| Sidens top | |
}){kind=link}