grylte
Çgryn´| grylte | Çgryn´ |
Se også Çgryn´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1, K 2.1. _ som 1.sms.led: se Çgryn´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end. _ afvigende plur. bf.: gryn¶ Vends (dog grøn¶ ´N).
\ Ìogså grø¿n, grøj¶n spor. i Vends; også grën (K 2.1) spor. i KærH; også gruj¶n, gruw¶n $Læsø; Çogså grën (K 2.1) spor. i Hards´S; ældre også griw¶n spor. i SlaugsH.
1) = rigsm. Grynene opbevarede vi enten i en tønde, eller de lå i en dynge på loftet. Når vi skulle bruge gryn til maden, tog vi en portion med grynkuben (jf. gryn·kube 1 slutn.), men inden vi hældte grynene i gryden, drutte wi dem i kuben, dvs. gav små kast med dem (jf. drøfte 1), for at få muselortene til at komme ovenpå, og dem pillede vi så af med fingrene. AEsp.VO. (når fattige var ude at tigge) ¡så ¡fæk wi ¡så¿n èn stomp fín ¡brø¿è å èn støk ¡gròw· ¡brø¿è å nÒj ¡mi¶èl å nÒj ¡grën = så fik vi sådan en stump fin brød (dvs. sigtebrød) og et stykke rugbrød og noget mel og noget gryn. Thy. En stor Del af Byggen blev lavet i Gryn, idet Byggrynsgrød mange Steder var en daglig Ret paa Bordet. AarbRanders.1945.75. di hièÏ gry¿n ho gåt ow å blyw sat i stø¿b næt øw¶è båÛè te grø¿Û å te veÏèµ = de hele gryn har godt af at blive sat i blød natten over både til grød og til vælling. $Hundslund. Naar Væveren kom med den færdige Vare, fik han Pengene samt nogle Gryn. Gejlager.NHF.64. i aw§tèn ska vi nåk te å swöm· atèr æ gry¿n (= i aften skal vi nok til at svømme efter grynene, siges) når der kun er få gryn i vællingen. $Darum. (med ordspil på grin:) Molboerne tager til Oos (dvs. Århus) med grin og kommer hjem med latter (= lægter). Djurs (Krist.Ordspr.506). _ (vejrregler:) Naar de "maler Gryn" paa Houvig _ dvs. naar Havet buldrer i Sydvest _ faar vi daarligt Vejr _ Vinden gaar i Syd. Hards. Manne fy¶n i æ mu’es gir manne gry¶n i æ pu’es (= mange "dun" fra kæruld i mosen, giver mange gryn i posen, dvs.) blomstrer denne stærkt, får man en god boghvedeavl. HPHansen.SV.11. _ (talemåder:) håñ ska ¡ew¶r å gjè ¡rièÏèªhi¶è få ªmjeÏ å ¡gri¶èn (= han skal over (til fastlandet?) og gøre redelighed, dvs. aflægge regnskab for mel og gryn), i Retten, eller om en Karl over for Husbonden. $NSamsø. (spøgende:) Gud ske Lov, æ fek mit Syn igen, soj e Dreng, for e Mirra kund æ it se en Gryn i e Vælling, men nu kan æ se Rif Domkirk igjømmel e Brød = gud ske lov, jeg fik mit syn igen, sagde drengen, for i middags kunne jeg ikke se et gryn i vællingen, men nu kan jeg se Ribe domkirke igennem brødet. SJyMSkr.1941.109.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = noget småt, en smule [spor. afhjemlet] tøw¶ en be§tè gry¿n = vent lidt. $Lødderup. Han atterloed sig æt saa møj som en grivn = han efterlod sig ikke det mindste. SØJy.
3) = penge [spor. afhjemlet] han ho gry¿n = han har penge (dvs. er rig). $Voldby. hwis a nowe Sind skuld fo lidt Gryn i æ Pues, saa vild a sie o gjøer lidt godt o di Stejer, han gjoer gal = hvis jeg nogensinde skulle få lidt gryn i posen (dvs. komme til penge), så ville jeg se at gøre lidt godt på de steder, hvor han (dvs. faderen) gjorde (noget) galt. JJacobsen.B.67. (talemåde:) añ§tèn skal et gi gry¿n, æ¬èr kåst e po·s (= enten skal det give gryn eller koste posen), dvs. ejendom skal give udbytte eller også mister man den. SønJy´N (F.; jf. Kok.Ordspr.123).
| grylte | Çgryn´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}