grind

grindel

Se også grinne (verb.)

grinde

subst. _ griñ· alm.; greçj Hads (K 4.4). _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).

[af uvis opr.; muligvis beslægtet med »grinder; MØJy´S, SØJy´NØ, spredt i MØJy´M og på Samsø, spor. i Thy og Hards´NV; se kort; syn.: Ìflen 1, gren 2, tind x]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= tand på fork, greb, ålejern, gaffel mv. Til at vende Høet, der lå på »Skår, brugtes en alm. Fork med ¡tow¶ ¡greçjè (= to Grinder). $Gosmer. et »Lyster det har f. Eks. fem eller syw Grinne. VoerH (MØJy). oprindelig havde vi ikke gaflè, kun en kniw¶, men (senere) fik man ¡jæ·rnªgaflè med 4 griñè (= jerngafler med fire tænder). $Bjerre.

grind	grindel
Sidens top